Events
I Frej afholder vi en lang række forskellige events: Debatevents, morgenevents, fællesspisninger og vores årlige konference er bare nogen af disse. Læs om vores events nedenfor.
Årsmøde i Bælgfrugtspartnerskabet
Vi inviterer alle aktører, partner eller ej, til vores Årsmøde i Bælgfrugtspartnerskabet.
Vi vil præsentere partnerskabets resultater i det første år, befolkningsundersøgelsen, samt skabe rum for debat og dialog om flere bælgfrugter på danskernes tallerken. Det fulde program er på vej, men tilmeld dig allerede via linket nedenfor!
Stormøde: Skal dansk landbrug være regenerativt? - Lancering af anbefalinger og debat
Tænketanken Frej afholder, i samarbejde med dagens vært Ida Auken, stormøde om fremtiden for regenerativt landbrug i Danmark, som kulmination på vores projekt om Regenerativt Landbrug.
Temaaften om jordsundhed
Vi dykker helt ned i jorden og udforsker beskrebet jordsundhed i landbruget. Hvad er det og hvorfor er det vigtigt at snakke om i forhold til klima, fødevaresikkerhed og folkesundhed. Aftenen byder på ekspertoplæg, filmvisning, middag og jordlivsbingo
Jagten på et grønt Danmark - en ambitiøs afgift?
Frej ønsker at afdække så mange perspektiver på landbrugets klimagasafgift, og åbner den 10. september 2024 op for samtalen om landbrugets klimaafgift og hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med den.
Regenerativ høstfest
Kom og vær med når Øm Klostergaard i samarbejde med Agrovi, Tænketanken Frej, DM BIO, Lejre Kommune, ROMU, Gram Slot og FLOR slår dørene op for en dag fyldt med paneldebatter, filmvisninger, ture i landskabet, maskindemonstration, workshop og aktiviteter til børn
Mød Bælgfrugtspartnerskabet på Madens Folkemøde
Frej inviterer til sommerlig bælgfrugtsmiddag og bælgfrugtsbingo!
Vi skal spise flere bælgfrugter, siger kostrådene. Danskerne spiser gennemsnit 2 gram bælgfrugter om dagen - det er langt fra de 100 gram, som Fødevarestyrelsen anbefaler. Men hvilke bælgfrugter findes? Og hvordan kan vi få flere bælgfrugter i den mad vi kender?
Få inspiration til at bruge bælgfrugter i hverdagen og smag linser og ærter på nye måder. Maden er lavet af Frejs frivillige, som til daglig studerer og arbejder med fødevarer.
Vi får besøg af madhistoriker, Nina Bauer, som vil fortælle om bælgfrugternes historie i dansk madkultur, og Iben Lykke Petersen, der netop er blevet bevilget midler til at forske i bælgfrugter og deres ernæringsmæssige fordele og udfordringer.
Vi slutter af med en solid omgang bælgfrugtsbingo med fede bælgfrugts-præmier på højkant, og der er selvfølgelig sidegevinster!
Program:
18.30: Appetizer + Velkomst v. Frej - Laura Have Hoffmann, Udviklingsdirektør i Frej og Bælgfrugtspartnerskabet
18.40: Oplæg ved Nina Bauer omkring bælgfrugternes historie i Danmark
19.00: Hovedret serveres med mulighed for et glas vin/øl
19.30: Oplæg ved Iben Lykke Petersen, Associate Professor, Københavns Universitet, om den nyeste forskning indenfor bælgfrugters ernæringsmæssige egenskaber
19.50: Første omgang bælgfrugtsbingo
Dessert serveres
20.20: Anden omgang bælgfrugtsbingo
Tak for i aften!
Kom med til tEUrapi i Århus - Grøn EU terapi for unge
Vi inviterer til tEUrapi: EU-terapi, der skal være med til at styrke din stemme til EU-parlamentsvalget d. 9. juni.
Føler du nogen gange, at EU er en fjern overstatsligt instans, der ikke rigtig har noget med dit liv og din hverdag at gøre? Vi har skabt de her tEUrapi sessioner for at gøre broen mellem dig og EU kortere og for at vise, at du kan påvirke deres arbejde ved at stemme d. 9. juni.
Går du, fra tid til anden, med fortvivlelse, bekymringer eller undren om klimaet, miljøet eller om den grønne dagsorden i det hele taget? Så deltag i vores tEUrapi arrangementer og bliv klogere på EU’s arbejde med netop disse emner.
Få din stemme hørt: få en indflyvning til hvordan forskellige EU-parlamentskandidater mener, deres parti arbejder med store og små klimaspørgsmål og hvordan de sikrer, at vælgernes holdninger bliver varetaget. I anden halvleg kan du dele dine egne spørgsmål fra tEUrapi-stolen, hvor et panel af politikere vil være klar til at besvare din undren, fortvivelse eller bekymring.
tEUrapi er et samarbejde mellem Tænketanken Frej, ungemagasinet SEIN og ungdomsbevægelsen SAGA.
Første tEUrapi foregår mandag d. 27. maj i København ved Grundtvigsk Forum, 27. Farvergade, 1463 København K.
Anden tEUrapi foregår onsdag d. 29. maj i Århus ved Ungdomskulturhuset UKH 8b Tage-Hansens Gade
Program
16.30: Velkomst v. Tænketanken Frej og SEIN
16.35: Vi tager temperaturen på EU med tale fra Tænketanken Frej
16.45-17.30: Introduktion og debat mellem Europaparlaments kandidater
Mød Jonas Pullich fra Venstre, Mathias Niebuhr fra Socialdemokratiet, Nilas Bay-Foged fra Alternativet og Selma Bolø fra Enhedslisten
17.30-17.45: Pause
17.45-18.30: tEUrapi-stolen: få svar på dine spørgsmål fra panelets kandidater til Europa Parlamentet
18.30: Afrunding og tak for i aften
Projektet er støttet af Tuborgfondet.
Hvad kan motivere CO2-reduktioner i landbruget? v. IDA Miljø
En klimaafgift på landbruget er på alles læber. Men er en klimamodel miraklet, der skal få landbruget grønt, eller er det derimod dansk landbrugs dødsstød? Det er der delte meninger om!
Nu forhandles der på livet løs i den såkaldte trepart, hvor bl.a. Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening sidder med ved bordet og skal forsøge at blive enige om en model.
Afgiften er startskuddet på Danmarks grønne rejse mod at nå vores klimamål og overholde internationale forpligtelser. Klimaafgiften skal sikre, at landbrugerne har de rette incitamenter, så de reducerer deres udledninger. Men når vi er det første land i verden, der forsøger os med en afgift på landbruget, kan det så lade sig gøre at lave en model, der giver de rette incitamenter til grøn omstilling?
Vi ønsker at starte en nuanceret dialog mellem land og by ved at engagere unge i debatten om landbrugets incitamentsmodeller, da netop dette kan skabe rum for nye perspektiver.
Tirsdag d. 28. maj 2024, åbner vi op for dialogen om landbrugets klimaafgift og hvilke muligheder og udfordringer, der er forbundet med den. Vi ønsker at se netop dig, så dine perspektiver kan være med til at starte samtalen om, hvordan man skaber incitament til grøn handling!
Lad os sammen få en nuanceret dialog ud at leve og blive klogere på, hvorfor vi overhovedet er endt på en klimagasafgift, hvorfor vi reagerer så stærkt på den, hvordan den påvirker produktions- og forbrugsvaner og landbrugets syn på incitamentsmodellerne.
Eventet afholdes i samarbejde mellem Tænketanken Frej, IDA Miljø og er støttet af PlanDanmark.
Program følger.
Læs mere: www.taenk-frej.dk/drivhusgasafgift
Kom med til tEUrapi i København - Grøn EU terapi for unge
Vi inviterer til tEUrapi: EU-terapi, der skal være med til at styrke din stemme til EU-parlamentsvalget d. 9. juni.
Føler du nogen gange, at EU er en fjern overstatsligt instans, der ikke rigtig har noget med dit liv og din hverdag at gøre? Vi har skabt de her tEUrapi sessioner for at gøre broen mellem dig og EU kortere og for at vise, at du kan påvirke deres arbejde ved at stemme d. 9. juni.
Går du, fra tid til anden, med fortvivlelse, bekymringer eller undren om klimaet, miljøet eller om den grønne dagsorden i det hele taget? Så deltag i vores tEUrapi arrangementer og bliv klogere på EU’s arbejde med netop disse emner.
Få din stemme hørt: få en indflyvning til hvordan forskellige EU-parlamentskandidater mener, deres parti arbejder med store og små klimaspørgsmål og hvordan de sikrer, at vælgernes holdninger bliver varetaget. I anden halvleg kan du dele dine egne spørgsmål fra tEUrapi-stolen, hvor et panel af politikere vil være klar til at besvare din undren, fortvivelse eller bekymring.
tEUrapi er et samarbejde mellem Tænketanken Frej og Grundtvigsk Forum.
Første tEUrapi foregår mandag d. 27. maj i København ved Grundtvigsk Forum, 27. Farvergade, 1463 København K.
Anden tEUrapi foregår onsdag d. 29. maj i Århus ved Ungdomskulturhuset UKH 8b Tage-Hansens Gade
Program
17.00: Velkomst v. Tænketanken Frej og Grundtvigsk Forum
17.05: Vi tager temperaturen på EU med tale fra Tænketanken Frej
17.15-18.00: Introduktion og debat mellem Europaparlaments kandidater
Mød Alexandra Sascha fra Venstre, Mathias Niebuhr fra Socialdemokratiet, Elias Binggeli fra SF
Mads Strange fra LA og Sofie Groth fra Alternativet
18.00-18.15: Pause
18.15-18.55: tEUrapi-stolen: få svar på dine spørgsmål fra panelets kandidater til Europa Parlamentet
19.00: Afrunding og tak for i aften
Projektet er støttet af Tuborgfondet.
Bonden til Borgen Stormøde - reduktion af antibiotikaforbruget i den animalske sektor
Danmark bliver ofte fremhævet som et land der har et lavt antibiotikaforbrug, men vi må ikke lade det faktum gøre os passive.
Danmark har et særligt ansvar og en særlig mulighed for at stå forrest for at reducere antibiotikaforbruget i landbruget. Det må gøres på trods af den stigende sværhedsgrad for at nå disse.
I Frej har vi samlet en bred vifte af aktører i den animalske sektor og bedt dem om at komme med bud til hvordan vi kan reducere forbruget af antibiotika.
Stormødet er slutningen på projektet og vi bruger dette som platformen for aktørerne at præsentere anbefalingerne og at få skabt en debat omkring dette. Til debatterne vil vi have repræsentation fra udvalgte politikkere, NGO’er og erhvervet.
Program
09.00: Ankomst og morgenmad
09.30: Velkomst v. Tænketanken Frej og partnerkredsen
10.00: Paneldebat #1 m. Charlotte Bagge Hansen (M), Carl Valentin (SF), Christian Friis Bach (B) og Hans Kristian Skibby (Æ)
11.00: Pause
11.15: Paneldebat #2 m. Erling Bonnesen (V) m.fl.
12.00: Afrunding og frokost
Konference: Mennesket bag maden - Social bæredygtighed i den danske fødevaresektor
Er grisen og guleroden vigtigere end mennesket, der producerer den?
Bæredygtighed er kommet på menuen. Vi bekymrer os om, hvordan grisen og guleroden er produceret - og det er rigtig godt! Men bæredygtighed inkluderer også et socialt perspektiv, der blandt andet handler om lighed og ordentlige vilkår.
Hvordan smager gode arbejdsvilkår?
Flere dele af fødevaresektoren oplever udfordringer med fastholdelse af medarbejdere, mangel på tilslutning til uddannelser, problemer med rekruttering og fortællinger om dårlige vilkår og usund kultur.
Tænketanken Frej inviterer til konference om social bæredygtighed i den danske fødevaresektor. Med inputs fra vidensfolk, erhvervet, praktikere, meningsdannere og organisationer byder dagen på indsigt i udfordringerne og samtale om- samt inspiration til, hvordan vi på tværs af aktører kan skabe bedre arbejdsvilkår og -kultur i branchen.
Stormøde på Christiansborg om genteknologi
EU-kommissionens har udgivet nye rammer for brugen af New Genomic Techniques (NGTs), da dette felt rummer både mange muligheder og udfordringer.
Men kan disse nye genteknologier være med til at skabe den strukturelle forandring af landbruget som vi har brug for?
Derfor inviterer Tænketanken Frej til et stormøde hvor vi vil stille netop dette spørgsmål, som afslutning på projektet “Sæt Lys på Løsningen: genteknologi?“.
Her vil vi samle politikere og nøgleaktører såsom erhvervet, forskere og grønne organisationer, til en formiddag hvor vi vil diskutere mulighederne og udfordringer ved brug af NGT’er i den europæiske fødevaresektor.
Program:
9.00 Ankomst m. kaffe og morgenbrød
9.30 Velkomst
9.40 Overlevering af resultater fra projekt: Sæt Lys på Løsningen: genteknologi?
10.00 Keynote v. Fødevareminister Jacob Jensen
10.30 Oplæg v. Rune Baastrup
10.55 Paneldebat
12:55 Afslutning med efterfølgende stående frokost
OBS: Kom gerne i god tid, da I skal gennem security inden, I kan komme ind på Christiansborg
En varm kartoffel - Hvilken rolle spiller genteknologi i et bæredygtigt fødevare Danmark.
Er du også nysgerrig på, hvordan vi sikrer et bæredygtigt landbrug i fremtiden? Og kan du heller ikke lure, hvilken rolle GMO og genteknologi kan og bør spille i fremtidens landbrug? Så kom med til vores debatevent og fællesspisning og bliv klogere på en af de potentielt store spillere, nemlig nye genteknologier (NGT) - noget, der indtil videre har været en varm kartoffel i fødevaredebatten.
Vi tager først et skridt tilbage, for hvordan er det nu med nye genteknologier? Er det bare GMO i forklædning? Der er mange facetter og finesser at tage fat på, herunder potentialer inden for bæredygtighed, mulige risici, konsekvenser for økologi og patentlovgivning. NGT kan potentielt blive et effektivt værktøj, men kan det også ende med at blive en sovepude for strukturelle forandringer på vejen mod et bæredygtigt landbrug?
Det er alt sammen svære spørgsmål, men heldigvis kommer vi til at være i selskab med nogle skarpe hoveder, der hjælper med at gøre os meget klogere på det hele i løbet af aftenen.
Vi har inviteret en masse spændende gæster til en åben og nuanceret debat, så vi kan blive klædt på til at forstå de mange potentialer og problematikker ved at bruge nye genteknologier i fødevareproduktionen. Der vil både være repræsentanter fra forskningssiden, interesseorganisationer og virksomheder, som vi offentliggør løbende. Hold øje her på begivenheden og glæd dig til at få indsigt i et af de emner, som kun får voksende betydning i fremtiden.
Og - hvis du frygter, at du skal sidde med rumlende mave efter en lang dag på uni, så frygt ikke, for aftenen byder også på en hyggelig fællesspisning mellem oplæg og debat.
Arrangementet bliver afholdt i UngK d. 28.11.23 kl. 17.30-20.00. Adressen er Nørre Alle 23K, 8000 Aarhus C.
Deadline for tilmelding er 21/11.
Tag din studiekammerat, veninde eller GMO-skeptiske onkel under armen, og så ses vi d. 28/11.
Vi glæder os til at se dig!
Genteknologi i fødevaresektoren: Grøn genvej eller etisk omvej?
Kan og bør genteknologi være en del af løsningen i arbejdet for et mere bæredygtigt fødevaresystem? IDA Bioscience inviterer, i samarbejde med Tænketanken Frej, til debat om NGT’ers potentiale i arbejdet mod et mere bæredygtigt Fødevaredanmark.
Et nyt lovforslag fra Europa-Kommissionen vil gøre det markant nemmere at bruge ‘nye genomiske teknikker’ (NGT’er) inden for planter og biologiske løsninger, som for eksempel CRISPR, til at forædle planter i Europa. Kommissionen fremhæver, at NGT’er kan bruges til at fremavle afgrøder, der bedre kan modstå klimaforandringerne, og som kræver mindre gødning og færre sprøjtemidler. Ifølge kommissionen er formålet med lovforslaget, at skabe bedre rammer for udviklingen af både mere robuste og bæredygtige sorter samt at øge EU’s konkurrenceevne.
Det er derfor afgørende at betragte og diskutere brugen af disse teknologier med et diverse og nuancerede perspektiver. Der er mange muligheder forbundet med brugen af NGT'er, men der er også udfordringer. Derfor inviterer Tænketanken Frej og IDA Bioscience til brief og debat om NGT’ers potentiale i arbejdet mod et mere bæredygtigt Fødevaredanmark.
Til arrangementet vil vi komme ind på:
hvad er nye genteknologier (NGT’er)
hvordan kan de bruges på en forsvarlig måde
hvilke udfordringer kan der være ved brugen, samt argumenter for og imod
perspektiv til den klassiske forædlingsmetode som vi gør brug af i dag
Undervejs vil der være en pause med sandwich og mulighed for at netværke.
Fremtidens Fødevarelandskab
Skal du med Tænketanken Frej på en rejse gennem fremtidens fødevarelandskab i selskab med fagfolk med forskellige perspektiver?
Undrer du dig over, hvordan vi i et landbrugsland som Danmark kan opretholde en fødevareproduktion, når vi samtidig skal give plads til biodiversitet, klima og miljø? Interesserer du dig allerede for landbrugs- og fødevaresektoren, og har du en masse drømme og visioner for, hvordan den kan se ud i fremtiden? Eller er du bare nysgerrig på at blive klogere på fremtidens fødevarelandskab?
Så kom med når vi inviterer forskellige fagpersoner ind til at give deres bud på, hvordan Danmarks arealer bedst mulig kan anvendes i fremtiden.
Tænketanken Frej ønsker at udfolde og nuancere debatten om fremtidens landbrug og fødevareproduktion i Danmark. Derfor inviteres en række aktører fra fødevareindustrien ind til at udfolde deres syn på fremtidens fødevareproduktion og anvendelse af arealer.
Skal vi tilbage og hente metoder fra landbruget som i de gode gamle dage eller skal vi give mere plads til robotter og anden teknologi i fødevareproduktionen?
Tag din ven, kollega, partner eller andre nysgerrige med under armen og bliv klogere med os, uanset om du er helt grøn eller ekspert indenfor emnet.
Der er begrænsede pladser. Til gengæld er eventet gratis og der vil være let forplejning.
Madlavningsworkshop: Tang
Skal du være vennegruppens sejeste host? 🧜♀️🧜♂️
Kom til gratis madlavnings workshop i TANGtilberedning d. 8 maj!
Mange taler om at tang er en sund bæredygtig råvare. Er det fup eller fakta, hvor får man fat i tang og hvordan faen tilbereder man det, så det smager lækkert? 🤔
Frej dykker ned i havforurening
Havet er et spisekammer, der er fyldt med lækre råvarer, som vi skal udnytte endnu mere. MEN havet er også udfordret. Det danske havmiljø forurenes hvert år med store mængder næringsstoffer. Kom med når Tænketanken Frej inviterer til et spændende event om havforurening. Vi dykker ned under havoverfladen for at blive klogere på, hvordan havforurening påvirker vores fødevarer.
GMO - farligt eller forsvarligt?
Fødevaresystemet er under pres. En klimakrise, der giver ekstreme vejrforhold, og et stigende befolkningstal, gør at vi skal producere fødevarer mere effektivt.
Men hvordan kan vi producere mere mad i et klima som bliver mere og mere ekstremt? Kan en genteknologi som CRISPR være en løsning? Kom med til debat, når vi spørger GMO farligt eller forsvarligt?
Sæt madspildet til livs med Frej
Drømmer du om en verden uden madspild? Det gør vi i Frej! Danmark er faktisk europæisk mester i madspild, med det største madspild pr. indbygger.
Men hvordan kan vi reducere det? Er det forbrugeren, supermarkedet, fødevaregrossisten eller landbruget, der har løsningerne? Og hvad kan du selv gøre for at hjælpe? - kom med til debat og fællesspisning!
Skal vi til at spise ørred?
Har du hørt om ørred? Vidste du, at du kan tilberede den ligesom laks - og at den smager ligeså godt som laks? Vidste du, at den opdrættes lige her i Danmark i både hav og dam? Og at den er ret bæredygtig? Ved du, at du kan få lov til at smage den lige her til fællesspisning med Frej!
Selvforsyning i krisetider
Der er kriser over det hele – klimakrisen, biodiversitetskrisen, fødevareforsyningskrisen, krig i Ukraine og høj inflation. Det har fået os til at stille spørgsmålet – er der noget vi burde gøre anderledes?
Kom med til debat, hvor vi undersøger hvorvidt Danmark kan blive mere selvforsynede, og om det kan være en mulig løsning
Hvem er 'selvet' i selvforsyning?
Vil du også helst have danske tomater, eller måske endda dyrke grøntsagerne selv?
Midt i en forsyningskrise, truende klimaforandringer og generelt usikre tider kan det virke fristende og endda nødvendigt at blive selvforsynende – men hvad vil det egentlig sige at være ”selv”forsynende? - Kom med til debat!
Lær at spise i sæson - fællesspisning
Vil du gerne blive bedre til at spise sæsonens råvarer - men har du svært ved at finde ud af, hvordan du skal bruge dem?
Så kom med til Frejs fællesspisning, hvor du vil smage på efterårets råvarer og få inspiration til, hvordan du selv kan spise mere i sæson.
Svampetur med Tænketanken Frej
Vi har i Frej sat os for at lære mere om naturens eget spisekammer - derfor tager vi på efterårsskovtur og svampejagt i Hareskoven den sidste fredag i oktober. Her skal vi finde lækre spiselige svampe sammen med en svampeekspert og bagefter er der bålhygge, hvor vi tilbereder en lille bid mad med det, vi har sanket! Ta' din uldne sweater på og en god ven under armen - vi ses den 28. oktober! (mere info følger)
Alle er velkomne, men går du og overvejer at blive frivillig i Frej, er det en god mulighed for at høre mere om det at være Frej’er!
Ved tilmelding er der et 30,- kroners tilmeldingsgebyr.
Stort tak til Foreningen Plan Danmark for at være med til at realisere turen.
På sanketur med Frej
Har du smagt vilde blomster der smager af honning? Prøvet svampe der dufter af hvidløg, eller smagt urteblade lige så stærke som wasabi? 🍃🌼
Og vidste du at du kunne smage alt dette bare ved at gå ud i de danske skove?
I Frej har vi sat os for at lære mere om naturens eget spisekammer, derfor har vi inviteret de to mester sankere Thomas og Nina med på tur til Skodsborg! Thomas er kok med 20 års erfaring og Nina er super sanker og sanker blandt andet til Michelin restauranten Alchemist.
Sammen med dem vil vi bruge 2 timer på at lære meget mere om hvor vildt et spisekammer vi har ude i vores egen natur. Vi afslutter turen med at bage fladbrød over bål med nogle af de sankede råvarer.
Kom iført tøj som passer til vejret, og medbring gerne en urtekniv, saks, poser, bøtter eller kurv til dine sankede goder.
Alle er velkomne, men går du og overvejer at blive frivillig i Frej, er det en god mulighed for at høre mere om det at være Frej’er 🌱
Ved tilmelding er der et 30 kroners tilmeldingsgebyr
Et sidste stort tak til Plan Danmark for at være med til at realisere turen.
Kylling på tallerkenen - Hvad er god dyrevelfærd for dig?
Dyrevelfærd er et komplekst emne. Hvornår er det etisk korrekt at opdrætte dyr? Svarene på dét spørgsmål er ikke entydige og tegner tydelige kontraster i vores måder at anskue verden på. Dette gør sig også gældende inden for fjerkræsbranchen
Vi i Tænketanken Frej vil derfor undersøge, hvordan vi kan forsætte opdræt af kyllinger, men på den bedst mulige og mest bæredygtige måde, når der skal tages højde for ressourcer, dyreetik og dyrevelfærd
Kan man smage den gode dyrevelfærd, når kyllingen ligger på tallerkenen?
Praktisk
Programmet starter kl. 18.30. Undervejs vil der der være både aftensmad og smagsprøver.
Information om lokation følger
Skynd dig at sikre dig billet her:
https://frej-taenketank.ticketbutler.io/.../fremtidens...
Vi glæder os til at se dig
Planteprotein - Taste and Talk
Ved du heller ikke, hvad du skal gøre med Tempeh, Tofu, Seitan, Quorn, eller Quinoa? Så kom og smag på varerne og få tips og tricks til, hvordan du kan bruge planterigets proteiner.
Derudover kan du blive klogere på kvaliteten af planteprotein versus animalsk protein og hvad det har af betydning for dig og din sundhed
Lokation for eventet er ikke fastsat endnu, men kommer op så snart det er muligt. Samme gælder programmet.
STORMØDE OM FREMTIDENS SKOV – overlevering af anbefalinger og paneldebat
Følg med når Tænketanken Frej byder politikere, virksomheder og grønne interesseorganisationer til paneldebat og plenumdiskussion, når vi diskuterer løsningsforslag og anbefalinger for fremtidens skove i Danmark!
Skoven bliver nævnt som løsningen på både klimakrisen, biodiversitetskrisen, den spiller en vigtig rolle i vores energiforsyning, og samtidig er det danskernes foretrukne naturtype. Det er mange forventninger til vores skov – Tænketanken Frej samlede derfor den 4. april skovbranchen, grønne organisationer og forskere til en workshop på Sorø Akademi, hvor vi diskuterede og udarbejdede konkrete anbefalinger til, hvordan fremtidens skove skal se ud.
Den 10. maj bliver anbefalingerne overleveret og diskuteret af en række politikere, skovbruget og centrale aktører på området. Det er vigtigt at vi vælger de næste skridt i skoven med omhu. Følg med her på siden og på Frej’s Instagram, hvor vi løbende vil opdatere fra eventet.
Der vil være repræsentanter fra henholdsvis S, V, RV, SF og DF.
VALGKAMPEN OM LANDBRUGSJORDEN – Partilederrunde og valgkamp
Onsdag den 4. maj skal danskerne til valg!
Det handler dog hverken om forsvarsforbehold eller hvem der skal styre landet. Nej, den 4. maj handler det om hvordan vi skal dyrke den danske landbrugsjord!
Kom med til “partileder-runde” hos Tænketanken Frej, hvor vi skal høre en række forskellige bud på hvordan den danske landbrugsjord dyrkes mest bæredygtigt
Der vil både være repræsentanter fra liste K (Konventionelle) og liste Ø (Økologi) samt en række mindre partier, heriblandt liste R (De Regenerative), liste P (Permakulturaterne), liste S (Skovlandbrugerne) og liste C (Conservation Agriculture).
Følg med løbende her på begivenheden i valgkampen og bliv klogere på de forskellige “partiers” politik for fødevaresystemet, der kulminerer i “partilederrunden” på valgdagen, hvor vi slutter med at sætte vores kryds
Tilmeld dig eventet helt GRATIS lige her: https://frej-taenketank.ticketbutler.io/.../valgkampen-om...
Nærmere bestemt lokation og tidspunkt kommer snarest.
Vi glæder os til at se jer og ønsker jer alle et GODT VALG!
Bliver muslinger havmiljøets redning?
Er blåmuslinger redskabet, der skal redde havmiljøet i de trængte, indre danske farvande?
Idéen virker genial: Vi kan nemt opdrætte og høste dem, og vi fjerner samtidig en masse næringsstoffer fra havet. Derudover er der en potentielt stor klimagevinst, da vi kan fodre vores svin og fjerkræ med muslingerne, og måske endda mindske vores enorme import af særligt soja til formålet
Det lader dog ikke til at være så enkelt som så: Flere forskere, miljøfolk og naboer til muslingeopdræt har givet deres skepsis til kende. For skader muslingeopdræt naturen mere end det gavner?
Vi har inviteret to store stemmer i muslinge-debatten til en diskussion om muslingeproduktions fremtid i de danske farvande, samt en ekspert, der kan fortælle om muslingers potentiale som husdyrfoder
Arrangementet starter kl. 18.30 og der vil være aftensmad undervejs
Information om lokation følger
Skynd dig at sikre dig en billet her:
https://frej-taenketank.ticketbutler.io/.../bla-biomasse...