Vi ved, at det som virksomhed kan være svært at lave den helt rigtige bæredygtighedskommunikation. Derfor har vi samlet nogle gode råd til, hvordan I bedst kommunikerer om jeres bæredygtighedstiltag.
Undgå greenwashing
Det skal være let at træffe det bæredygtige valg
Virksomhederne har et ansvar for at gøre det let og overskueligt for forbrugeren at træffe det bæredygtige valg.
Alligevel er der kun 15%* af de danske forbrugere, som synes, det er let at vurdere, om en vare er bæredygtig - det må vi sammen lave om på!
*kilde: Advice, 2021
Gode råd til at undgå greenwashing
-
Hvis du laver sammenligninger, skal du være præcis ift. dit sammenligningsgrundlag. For eksempel: Hvem og/eller hvad måler I jer op imod?
Vær klar, begrænset og neutral i din kommunikation
-
Brug klimamærkningen og gør det letforståeligt
Forbrugeren skal nemt kunne vide, hvilken værdi tiltaget skaber i sidste ende
Undgå brugen af generelle betegnelser som “klimavenlig”, “miljørigtig”, “grøn”, “klimakontrolleret” og “bæredygtig”. Vær i stedet konkret og neutral i kommunikationen.
Undgå ord som “klimaneutral” og “CO2-neutral”. De bør heller ikke anvendes, hvis der er brugt klimakompensation. I stedet brug ordet “klimakompenseret”, da ingen fødevarer er klimaneutrale.
Vær varsom med at promovere animalske produkter som en klimavenlig løsning, men kommunikér derimod konkrete tiltag og vær transparent om bæredygtighedsrejsen
-
Kommunikér kun de centrale reduktioner og tiltag for jeres virksomhed. Kommunikation om mindre betydelige tiltag kan komme til at fremstå vildledende
Lad være med at fremhæve dele af reduktionen for et produkt - sørg for at kommunikere om hele produktets reduktion
-
Vær tydelig og transparent i forhold til den dokumentation der ligger bag kommunikationen. Det vil ikke kun styrke forbrugernes tillid til jer, men ordentlig dokumentation er et krav i markedsføringsloven
Det skal være tydeligt for forbrugeren at forstå, hvad virksomheden vil, og hvad virksomheden har gjort.
Den største barriere for at købe klimavenlige fødevarer er, at det er svært at gennemskue
I en undersøgelse lavet af Forbrugerrådet Tænk ses det, at den største barriere for at købe mere klimavenligt er, at forbrugerne ikke kan gennemskue, hvorvidt fødevarerne er klimavenlige.
Der mangler bedre information og vejledning.
Kilde, Forbrugerrådet Tænk 2021
Hverken greenwashing eller greenblushing
Det kan være svært at balancere, hvor meget man må og skal kommunikere om ens bæredygtighedsinitiativer og visioner.
Det vigtigste er, at jeres kommunikation ikke vildleder forbrugeren, men samtidig mener vi også, at der skal være plads til at kommunikere om sine langsigtede visioner og mål.
Vær ærlige og transparente i alt I kommunikerer, også om at der kan være lang vej endnu, og at der er eventuelle teknologiske og finansielle barrierer.
Bæredygtighedskommunikation er stadig ikke let, og balancen mellem greenwashing og greenblushing kan være svær at finde.
Derfor er vi i Frej altid klar på at mødes og hjælpe dig med lige præcis din situation.
Har du brug for mere sparring?
Stifter og direktør, Marie-Louise Lendal Boisen.
Marie-Louise har et dybdegående kendskab til fødevarebranchen og krydsfeltet mellem producent og forbrugere. Har mange års erfaring med bæredygtige forandringer i fødevaresektoren og sidder i en række advisory boards og råd omkring bæredygtig udvikling af branchen.
Vi arbejder for et mere gennemskueligt Fødevaredanmark
I Frej arbejder vi for at få skabt konkrete regler og retningslinjer, som både vil gøre det nemmere for virksomheden at kommunikere præcist om deres bæredygtighedstiltag, men også vil gøre det mere overskueligt for forbrugeren at forstå, hvor bæredygtigt et produkt egentlig er.
Vi snakker med meningsdannere, beslutningstagere og interesseorganisationer om hvordan vi sammen kan gøre et bæredygtigt Fødevaredanmark mere gennemskueligt.
Som partner for bæredygtig handling er du med til at diskutere de mest aktuelle problemstillinger sammen med hele Fødevaredanmark.
Til vores sidste to partnerskabsfrokoster, har vi diskuteret betydningen reguleringsbarrierer for den grønne omstilling hos Chr. Hansen og greenwashing hos Arla.
Vil du være med til at blive klogere på nogle af de største udfordringer og muligheder, som Fødevaredanmark står overfor? Så bliv en del af Frejs partnere for bæredygtig handling.