Klimakreditter - go eller no go?
Klimakreditter - er det klimaets redning eller greenwashing? Er du i tvivl - så læs med her, hvor vi giver dig en quickguide til do’s and dont’s i forhold til klimakreditter.
Husk! Uanset om du overvejer at bruge klimakreditter eller ej, er det vigtigste altid at få reduceret mest muligt selv
Skal man som virksomhed investere i klimakreditter?
Den 14 december 2022 fremlagde den nye SVM regering, at de vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Og sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990.
Det betyder, at reduktion af CO2 ikke længere er nok, vi skal begynde at optage mere end vi udleder. Derfor er det nødvendigt, at vi finder måder at opfange CO2' en fra atmosfæren på. Klimakreditter er en måde, hvor virksomheder kan købe løsninger eller støtte teknologier, der gør netop dét.
Køb af klimakreditter fritager dog aldrig virksomheder fra at lave reduktioner i egen værdikæde - som virksomhed er man forpligtet til at reducere mest muligt selv.
Men klimakreditter kan bruges til at kompensere for de udledninger, som virksomheden på nuværende tidspunkt ikke kan undgå eller reducere, og derved hjælp med at opnå netto-nul.
Derfor er svaret JA
En quikguide til klimakreditter
To slags klimakreditter
-
Avoidance betyder, at man undgår en udledning.
Det kan f.eks. være, at man betaler en bonde for ikke at fælde skov, der ellers potentielt ville være blevet fældet for at dyrke landbrug.
Den undgåede CO2-udledning kan man så selv indregne i sit eget CO2 regnskab som positiv.
Avoidance kreditter har flere faldgruber, der kan medføre greenwashing. Derfor er removal kreditter den bedste form for klimakredit
-
Investering i opsætning af vedvarende energikilder, såsom solcelleanlæg, vindmølleparker, m.v.
Ved at investere i opsætningen af mere vedvarende energi, er ideen at flere går fra at bruge forsile brændsler til vedvarende energikilder. På den måde reduceres mængden af udledt CO2.
Bedre tilberedningsmetoder af mad i udviklingslande.
I dag er mad over bål en hyppig tilberedningsmetode af mad i udviklingslande. Denne avoidance kredit investerer i, at give mennesker i udviklingslande mere energibesparende tilberedningsmetoder, såsom et komfur. Her er tanken, at da de nye komfurer udleder mindre, sparer man CO2. Problemet er , at flere nu bruger både deres gamle tilberedningsmetode og deres nye komfur til at lave endnu mere mad. Hvilket øger udledningen af CO2.
-
Removal betyder, at man fjerner CO2 fra atmosfæren.
Det er altså en indsats, som reducerer den faktiske mængde CO2 i i atmosfæren.
F.eks ved brugen af carbon-capture teknologier.
Removal er langt mere værdifuldt som klimakredit, da avoidance kan lede til mange faldgrupper, som ender i greenwashing
-
Skovrejsning
Byggeri med biomasse såsom træ
Biochar/biokul
Carbon capture /karbon lagring eller udnyttelse
Restaurering af habitat
Regenerativt landbrug - kulstoflagring i landbrugsjord
Den gode klimakredit
Fjerner CO2 fra atmosfæren - såsom en removal kredit
Lagrer CO2’en i lang tid (1000 år)
Har flere formål - såkaldte co-benefits, så som biodiversitet, ligestilling, miljøet, samfundsudvikling, m.v.
F.eks. er skovrejsning ikke den mest permanente klimakredit, tilgengæld er den til gavn for biodiversiteten.
Hverken greenwashing eller greenblushing
Det kan være svært at balancere, hvor meget man må og skal kommunikere om ens bæredygtighedsinitiativer og visioner.
Det vigtigste er, at jeres kommunikation ikke vildleder forbrugeren, også når det gælder brugen af klimakreditter, men samtidig mener vi også, at der skal være plads til at kommunikere om sine bæredygtighedsintiativer, såsom brugen af klimakreditter. Klimakreditter kan godt være et skridt på vejen mod sine langsigtede visioner og mål.
Hvis I kommunikere om klimakreditter, skal I sørge for at være konkrete og faktuelle - og kald aldrig noget CO2-neutralt, også selvom klimakreditter bliver brugt som kompensering, ingen varer, særligt ikke animalske produkter er CO2-neutrale.
Klimakreditter må og kan aldrig stå i stedet for reduktioner i værdikæden. Vær ærlige og transparente i alt I kommunikerer, også om at der kan være lang vej endnu, og at der er eventuelle teknologiske og finansielle barrierer, der gør I ikke er i mål endnu.
Frej forklarer klimakreditter
Frej forklarer er et formidlingskoncept, hvor vi tager vigtige emner, begreber, diskussioner eller påstande og prøver at nuancere dem til unge mellem 18-35 år.
Det har vi også gjort med klimakreditter - se Frej forklarer klimakreditter lige her 👇
Har du brug for mere sparring?
Klimakreditter er komplekst, og at kommunikere om dem kan være ligeså svært.
Derfor er vi i Frej altid klar på at mødes og hjælpe dig med lige præcis din situation.
Stifter og direktør, Marie-Louise Lendal Boisen.
Marie-Louise har et dybdegående kendskab til fødevarebranchen og krydsfeltet mellem producent og forbrugere. Har mange års erfaring med bæredygtige forandringer i fødevaresektoren og sidder i en række advisory boards og råd omkring bæredygtig udvikling af branchen.
Vi arbejder for et mere gennemskueligt Fødevaredanmark
I Frej arbejder vi for at få skabt konkrete regler og retningslinjer, som både vil gøre det nemmere for virksomheden at kommunikere præcist om deres bæredygtighedstiltag, men også vil gøre det mere overskueligt for forbrugeren at forstå, hvor bæredygtigt et produkt egentlig er.
Vi snakker med meningsdannere, beslutningstagere og interesseorganisationer om hvordan vi sammen kan gøre et bæredygtigt Fødevaredanmark mere gennemskueligt.
Som partner for bæredygtig handling er du med til at diskutere de mest aktuelle problemstillinger sammen med hele Fødevaredanmark.
Til vores sidste tre partnerskabsfrokoster, har vi diskuteret reguleringsbarrierer for den grønne omstilling hos Chr. Hansen, greenwashing hos Arla og klimakreditter hos Klimate.
Vil du være med til at blive klogere på nogle af de største udfordringer og muligheder, som Fødevaredanmark står overfor? Så bliv en del af Frejs partnere for bæredygtig handling.
Se billeder fra vores partnerskabsfrokoster herunder 👇
Bliv partner for bæredygtighandling og bliv klogere sammen med os
