Sæt lys på løsningerne

Sammen belyser vi de bæredygtige løsninger i fødevaresektoren.

Frej åbner op for dialogen!

De næste 3 år vil Frej i samarbejde med Novo Nordisk Fonden sætte lys på de løsninger, der findes i fødevaresektoren.

Projektet vil skabe dybdegående viden på tværs af aktører om løsningerne.
Vi vil derfor samle både forskere, erhverv, NGO'er, politikere og unge - alt sammen med henblik på at kunne skabe reel forandring.

De næste tre år vil vi fokusere på ét emne pr. år. For hvert emne ønsker at få bragt ny viden fra andre lande, der er frontrunners på området, tilbage til Danmark.
Emnerne er:

2023: Genteknologi
2024: Regenerativt landbrug
2025: Sund og klimavenlig kost

Som en hjørnesten i projektet vil vi engagere unge og give dem nuanceret viden om hvert af emnerne. Et stort tak til Novo Nordisk Fonden for at give os bevillingen og være med til at sætte lys på løsningerne.

2024 - Regenerativt landbrug?

Sidste år:

2023: Genteknologi?

I 2023 stiller Frej skarpt på spørgsmålet om genteknologi i EU

Emnet om genteknologi er relevant, da der er behov for en opdateret og mere nuanceret diskussion af nye genteknologier. Dette er særligt aktuelt i Q1 2023, da EU-Kommissionen er på vej med et nyt lovgivningsforslag for området, som planlægges offentliggjort i Q2 2023. Det er derfor vigtigt, at debatten om nye genteknologier tages op igen, og at debatten bliver proaktiv ud fra et forskningsorienteret perspektiv.

Genteknologiområdet har udviklet sig meget siden 2001, hvor GMO-direktivet (det såkaldte udsætningsdirektiv) sidst blev revideret. Derfor er der behov for at se på, om lovgivningen også burde ændre sig.  

Er det på tide, at vi tilpasser lovgivningen, så lande i EU må benytte sig af genteknologier, såfremt de kan være med til at løse nogle af bæredygtighedsudfordringerne samt sikre klimatilpasninger af landbruget?

Dyk ned i Frejs spritnye vidensunivers om forædling og genteknologi

Som en afslutning på vores projekt ’Lys på Løsningerne: Genteknologi?' har vi i Frej lanceret et vidensunivers om forædlingens historie og om anvendelse af genteknologi.

Fordyb dig med Frej, og tag et smut tilbage i tiden for at forstå, hvordan vores planter er blevet udviklet af mennesket i årtusinder, eller hop direkte til de nuancer, der findes i den nutidige debat omkring anvendelsen af genteknologier i planteforædling!

Genteknologi i bæredygtighedens tidsalder

Frejs spritnye videnspapir med indblik i teknologiens muligheder, udfordringer og begrænsninger i fødevaresektoren. Tænketanken Frej er ene og alene afsender på videnspapiret.

Fra frø til fremtid: Danskernes holdning til genteknologi i fødevareproduktionen

Frej & DI Bio’s nye befolkningsundersøgelse giver indblik i danskernes viden om og holdning til forædlings-teknikker og genteknologier i Fødevaresystemet.

Projekt
Roadmap

Dialogforum 1

12. juni 2023

📍 Station, Frederiksberg

Et eksklusivt forum, hvor en mindre gruppe af 15-20 videnspersoner, grønne organisationer og forskere deltog. Formålet til dialogforummet var at drøfte genteknologiens potentiale og udfordringer i den europæiske fødevaresektor.

Workshop og besøg hos KMC

22. august 2023

📍 KMC Brande, Brande

Denne workshop var ligeledes et mindre forum med 20-30 deltagere og gav os mulighed for at udforske specifikke eksempler og casestudier inden for feltet.

Heldagsworkshop

15. september 2023

📍 Børsen, København K

Denne workshop inkluderede 80-100 personer fra erhvervet, forskere og grønne organisationer. Her fik alle deltagere mulighed for at bidrage med deres synspunkter, som vil blive samlet i et politisk Videnspapir, der inddrager både muligheder og udfordringer ved brug af genteknologier i den europæiske fødevaresektor.

Færdiggørelse af Videnspapir

Der er udarbejdet et Videnspapir, der opsummerer indsigterne om muligheder og udfordringer ved brug af nye genteknologier (NGT’er) i den europæiske fødevaresektor. Dette dokument er udarbejdet i tæt samarbejde med deltagere fra dialogforumet.

Dialogforum 2

12. oktober 2023

📍 Station, Frederiksberg

I dette forum har deltagerne mulighed for at kommentere og kvalificere outputtet fra den store heldagsworkshop, inden det præsenteres på det efterfølgende stormøde.

Opkvalificeringsbrief

23. november 2023

📍 IDA Conference, København V

Tænketanken Frej og IDA Bioscience inviterede til brief og debat om NGT’ers potentiale i arbejdet hen mod et mere bæredygtigt Fødevaredanmark.

Stormøde på Christiansborg

30. november 2023

📍 Christiansborg, København K

På dette stormøde blev Videnspapiret fremlagt for relevante ordførere, EP-medlemmer og ministre. Der var desuden debat mellem forskellige aktører og politikere.

Vidensunivers om genteknologi på Frejs hjemmeside

2024 og frem

SVG file icon

Projektet er støttet af

Har du spørgsmål?

Kontakt projektlederne:

Amalie Konggaard, projektleder og procesansvarlig

Amalie er projektleder og procesansvarlig på ‘Sæt lys på løsningerne?’.

Amalie er desuden projektleder på vores projekt omkring havbruget Fra Båden til Borgen.  

Hvis du er virksomhed eller anden interessent og gerne vil lære mere om processen eller mulig deltagelse,
så kan du kontakte Amalie på amalie@taenk-frej.dk eller tlf. 28 31 10 97.

Næste år:

2025 - Sund- og klimavenlig kost?

Aktualitet og relevans:

I 2021 lancerede Fødevareministeriet nye kostråd[4]. Kostrådene kom efter et stadigt større fokus på kosten som årsag til ubæredygtig fødevareproduktion blandt andet med EAT Lancet-kommissionens rapport[5], og fokus på verdens overshoot-day, der viser, at hvis alle levede som danskerne, ville vi have opbrugt jordens ressourcer allerede den 28. marts hvert år[6].

Selvom kostrådene er kommet som en god guide til, hvordan vores kost bør sammensættes til gavn for både krop og klode, så er der lang vej igen med at få dem implementeret i danskernes kost, i kantiner og storkøkkener.


[4] https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad-godt-for-sundhed-og-klima/

[5] https://eatforum.org/eat-lancet-commission/the-planetary-health-diet-and-you/

[6] https://adundas.dk/danmarks-earth-overshoot-day-2022-28-marts/