Generationsskifte

Etablér dig som landmand

Det er dyrt som ung landmand at etablere sig. Bliv klogere her på dine muligheder for at drive og overtage et landbrug. Dyk ned i forskellige ejerformer og hør konkrete cases fra forskellige ejerformer

“Fremtidens landbrug afhænger af nutidens unge landmænd og unge gartnere. Der venter et uundgåeligt generationsskifte. Vi skal fortsætte den grønne omstilling. Og vi har brug for nye kræfter, der vil landbruget.”

-Jacob Jensen, Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, 27. november 2023

Dansk landbrug har udviklet sig markant siden midten af det forrige århundrede (1). Selvejet og familieejet har domineret i mange årtier, men er i dag under pres. Ejerformerne inden for dansk landbrug og gartneri er derfor under forandring mod færre, større og mere specialiserede bedrifter. Det betyder, at produktionen på de enkelte bedrifter er blevet mindre alsidig. Samtidig er stordriftsfordelene, men også de økonomiske risici, blevet øget (1).

De seneste mange års udvikling af dansk landbrug og gartneri har medført, at det er sværere for mange unge landbrugere og gartnere at etablere sig på samme måde som tidligere. Det skyldes, at bedrifterne er blevet dyrere, og det kan være vanskeligt at rejse den nødvendige startkapital til overtagelse.

Og det udfordrer de unge landbrugere og gartnere.

Derudover er gennemsnitsalderen i dansk landbrug og gartneri ca. 60 år, hvilket betyder, at vi går et stort generationsskifte i møde (Danmarks Statistik, 2021 & 2022). Derfor ser vi en stigning i nye og alternative ejerskabsformer blandt unge landmænd og gartnere, væk fra det personlige ejerskab og hen imod selskabsejet (1).

Som udgangspunkt er der ikke én ejerform, der passer til alle situationer. Hver ejerform har sine egne fordele, ulemper og særlige udfordringer afhængigt af den konkrete kontekst.

På denne temaside går vi i dybden med fordele, ulemper og udfordringer for fire af de mest dominerende ejerformer, så du kan indhente inspiration til, hvordan du kan etablere dig som ung landbruger eller gartner.

Traditionelt selveje med eller uden genererationsskifte

"I det traditionelle selveje og familieeje bliver overdragelsen finansieret enten ved at et familiemedlem overtager ejendommen fra et andet familiemedlem eller ved at den nye ejer overtager den fra den tidligere ejer ved hjælp af enten egne midler eller lånte penge."

(Hansen et al., 2021).

Denne ejerform har været dominerende i dansk landbrug de seneste mange årtier. Især blandt de store bedrifter, som står for en stor andel af den samlede produktion, ses i dag mere selskabseje og flere eksterne investorer. Selvejet vil dog formentlig stadig være den dominerende ejerform i mange år endnu, og er ofte forbundet med både stort engagement og ansvarlighed over for hele bedriftens aktiviteter. Særligt for deltidslandbrugere er det den dominerende ejerform grundet bedrifternes størrelse og et mindre behov for en stor startkapital og realkreditfinansiering (1).

Fordele og ulemper ved et traditionelt selveje

En af fordelene ved traditionelt selveje er, at ejerlederen har høj grad af incitamenter, der øger indsatsen overfor alle dele af bedriften. Derudover er der en højere grad af incitament til at foretage langsigtede investeringer og fastholde og/eller udvide værdien af aktiverne i virksomheden.
Selveje spiller også en rolle i at bremse afbefolkningen i landdistrikterne og modvirker samtidig en koncentration af ejerskabet hos få individer. (Hansen et al., 2021).
Dog eksisterer der også en del ulemper inden for selvejet. Det kræver en god opsparing at skabe en robust økonomi under etableringen. Desuden er mulighederne for at vækste bedriften ofte mere begrænsede - og mulighederne for at opnå stordriftsfordele mindre. Derudover står man alene med de økonomiske risici, der medfølger, hvilket kan gøre at man er mindre robust over for økonomiske udsving end ved andre ejerformer (Hansen et al., 2021).

Udfordringer: Den overordnede udfordring ved selveje er at fremskaffe den nødvendige startkapital til etablering. Da vi fortsat ser en udvikling mod større og mere specialiserede bedrifter, vil der også fortsat være udfordringer i at finde tilstrækkeligt startkapital til investeringen (1).

Selvejet er godt til dig, hvis du værdsætter selv at træffe de store beslutninger for din virksomhed og i øvrigt føler dig tryg i at stå med de økonomiske risici, ejerformen medfører. Derudover kan det være en fordel, hvis man på forhånd har en god opsparing, så der er mulighed for at fastholde en robust økonomi under etablering.

Interessentskab (I/S)

Det traditionelle selveje kan enten ejes ved traditionelt selveje eller i en selskabsform. De seneste år er særligt andelen af interessentskaber (I/S) i landbruget steget, hvor ejerformen ofte anvendes i forbindelse med generationsskifte (1). Men den ses også som et partnerskab mellem to eller flere landbrugere eller gartnere. Her drives virksomheden i fællesskab, hvor man kan købe eller leje aktiver og optage lån i I/S. Både overskud og underskud deles i henhold til ejeraftalen eller interessentskabskontrakten mellem parterne.

En af fordelene ved et interessentskab er, at man kan indgå partnerskab og dermed overtage en større bedrift i fællesskab og indgå et forretningsmæssigt samarbejde, hvor man er flere til at træffe de strategiske beslutninger. Eftersom der er flere partnere, vil der også være en mindre økonomisk risiko forbundet med et I/S. Derudover kan det være en god måde at lave et glidende generationsskifte på.
Dog eksisterer der også ulemper inden for interessentskaber. En af dem er, at det kan være svært at håndtere hæftelsesforholdene blandt interessenterne. Oftest hæfter alle parter både personligt og solidarisk, hvilket kan medføre udfordringer i forhold til at beskytte sin formue. Det er derfor vigtigt at lave en klar forventningsafstemning og at have gennemtænkt udgangsscenarier for virksomhedens parter.

Fordele og ulemper ved et interessentskab

Udfordringer: Der kan være udfordringer i at ændre ejerkredsen i et interessentskab. Det kan både gøre det vanskeligere at tiltrække eksterne kapital og for en interessent at træde ud af ejerkredsen.

Interessentskabet er godt til dig, hvis du ønsker at lave et glidende generationsskifte med fort eksempel et familiemedlem, eller ønsker at indgå et partnerskab med en, der kan tilføje både ekstra kapital til etablering eller bidrage med forretningsmæssig sparring.

Opstart med ekstern investorkapital

I en selskabskonstruktion, hvor der etableres med ekstern investorkapital, indgår en privatperson eller en institutionel investor en kontrakt om at være medejer af bedriften. Ejeraftalen indgås oftest med henblik på en langsigtet investering og med et højere afkast end ved selveje. Derfor stilles der oftest krav til en klar forretningsplan med fokus på afkast (2).

Det traditionelle selveje kan enten ejes ved traditionelt selveje eller i en selskabsform. De seneste år er særligt andelen af interessentskaber (I/S) i landbruget steget, hvor ejerformen ofte anvendes i forbindelse med generationsskifte (1). Men den ses også som et partnerskab mellem to eller flere landbrugere eller gartnere. Her drives virksomheden i fællesskab, hvor man kan købe eller leje aktiver og optage lån i I/S. Både overskud og underskud deles i henhold til ejeraftalen eller interessentskabskontrakten mellem parterne.

Fordele og ulemper ved opstart med ekstern investorkapital

Virksomheden kan stiftes enten ved selveje eller i en selskabskonstruktion, herunder I/S eller Aps, hvor der er forskel på hvordan parterne hæfter i økonomisk nedgang. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på fordelingen af ejerandel. Ved en ejerandel på under 25% og en stemmeandel under 50% er man ikke tilskudsberettiget til etableringsstøtte for unge landbrugere eller gartnere.

En af fordelene ved at etablere sig med en ekstern investorkapital er, at man kan opnå lavere finansieringsomkostninger end hvis etableringen finansieres under traditionelt selveje. Derudover bidrager den eksterne investorkapital ofte til et likviditetsmæssigt og resultatmæssigt løft, som kan bidrage positivt til bedriften gennem stordriftsfordele, yderligere investeringer, øget afdrag på gæld eller øget overskud til de tilknyttede selskaber (Kjeldgaard, 2017)
Dog eksisterer der også ulemper inden for opstart af Aps med ekstern investor. Det kan være en udfordring at skabe den nødvendige tillid og forventningsafstemning mellem parterne, der skal være grundlaget for den langsigtede kontraktindgåelse. Derudover kan investoren og landbrugeren eller gartneren have modstridende interesser, hvilket kan føre til uoverensstemmelser. Uoverensstemmelserne kan bunde i forskellige forventninger til indtjening og afkast, der blandt andet skyldes udsving i priser, svingende markudbytter eller staldeffektivitet (Kjeldgaard, 2017).

Udfordringer: En udfordring ved at etablere sig med ekstern investeringskapital er behovet for en klar forretningsplan, med fokus på økonomisk afkast. Det kan medføre udfordringer forbundet med både bedriftsejerens værdisæt, der ikke nødvendigvis kun handler om at generer det højeste afkast for enhver pris, samt virksomhedens fleksibilitet. Det er vigtigt at afstemme med investoren på forhånd. Der kan desuden være udfordringer i, hvordan selskaberne hæfter, hvis en af parterne går konkurs. I flere selskabskonstruktioner hæfter man solidarisk, men der findes alternativer. ApS er et eksempel på en selskabsform, hvor der oftest hæftes usolidarisk.

Interessentskabet er godt til dig, hvis du ønsker et likviditetsmæssigt løft til at etablere dig og har mod på at skulle indgå et kontraktligt samarbejde med en ekstern investor (2).

Opstart af driftsfællesskab

I en selskabskonstruktion, hvor der dannes et driftsfællesskab, indgår to eller flere virksomheder i et langvarigt samarbejde gennem en kontrakt, enten med eller uden fælles ejerskab af selskabernes aktiver. Driftsfællesskabet har ofte til formål at skabe stordrifts- og/eller kombinationsfordele (1).

Stordriftsfordele betyder, at to eller flere bedrifter opnår en større fællesmængde inden for det forretningsområde, de har specialiseret sig inden for.

Kombinationsfordele betyder, at to eller flere bedrifter - gennem hver deres specialisering - i kombination opnår en produktionsmæssig fordel.

Driftsfællesskabet kan dermed både omfatte en fælles samlet produktion eller udvalgte funktioner i selskabet - såsom investeringer i maskineri, bygninger eller andet produktionsanlæg (1).

Der er sjældent tale om en sammenlægning af bedrifternes aktiver, men derimod et samarbejde mellem flere juridiske enheder. Samarbejdet organiseres derfor oftest som en selvstændig økonomisk og juridisk enhed. Formålet er ofte at udnytte den eksisterende kapital i driftsfællesskabets samarbejdspartnere både bedre og mere effektivt (1).

Fordele og ulemper ved et driftsfællesskab

En af fordelene ved driftsfællesskabet er de stordriftsfordele, der kan opnås gennem samarbejdet. Grundet stordriftsfordelene bliver det i højere grad muligt at investere i den nyeste teknologi og udvikling. Derudover er der ofte en mindre grad af økonomisk risiko i driftsfællesskabets investeringer, da der er flere om at dele risikoen. Det er også ofte muligt at optimere, organisere og strukturere udviklingen af forretningen i højere grad, end der er ressourcer til hos bedrifter med få medarbejdere
(Hansen et al., 2021).
Dog eksisterer der også ulemper inden for driftsfællesskaber. Eftersom der er flere med til at tage de store beslutninger, kræver det enighed blandt driftsfællesskabets samarbejdspartnere. Det stiller derfor i højere grad krav til det gode samarbejde, end når ejerlederen er alene om de strategiske beslutninger.

Udfordringer: En udfordring ved driftsfællesskaber er, at der kan opstå uenighed mellem driftsfællesskabets samarbejdspartnere.

Interessentskabet er godt til dig, hvis du allerede har etableret din egen bedrift, men ønsker at forbedre den langsigtede konkurrenceevne blandt andet gennem strategisk planlægning, udnyttelse af stordriftsfordele samt øget teknologianvendelse (1).

Kilder for ovenstående sektioner:

Danmarks Statistik. (2021). Gartneri i 40 år. Hentet d. 8. dec. fra: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=45276

Danmarks Statistik. (2022). Portræt af danske landmænd. Hentet d. 8. dec. fra: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=49360

(1) Hansen, H. O, Møller, M., Olsen, J. V., & M. F. Møller. (2021). Fremtidens ejerformer i dansk landbrug – udfordringer og løsninger. Hentet 8. dec. fra: https://forenetkredit.dk/wp-content/uploads/2021/06/Final_Ejerformer-ny.pdf

(2) Kjeldgaard, K. (2017). SEGES Finans & Formue ApS. Hentet 8. dec. 2023 fra: https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/public/9/e/9/eo_17_7428_case_ekstern_investor.pdf

Bliv klogere på de fire dominerende ejerformer i landbruget og gartnereriet

Mød Mathias, Jonas, Sofie og Christian

Mathias Hansen - Selveje m. generationsskifte

Jonas E. Jensen - Selveje u. generationsskifte

Christian Frigaard - Opstart af Aps m. ekstern investor

Mathias Hansen - Selveje med generationsskifte (landbrug)

Mathias Hansen overtog sin bedrift, Dalsbakkegård, ved Nykøbing Sjælland, hvor han fik etableringsstøtte i 2023. Bedriften er på omtrent 150 ha, hvoraf 115 ha består af lejede arealer. Bedriften er en blanding af planteavl og græssende kvæg af racen Aberdeen Angus, som bruges til naturpleje.

"Jeg er vokset op med selveje og er "af den gamle skole". Selv hvis generationsskiftet, som jeg har gennemført, ikke havde været en mulighed, ville jeg stadig have valgt den ejerform. Men på trods af det, er det komplekst at overtage en virksomhed, og man står meget alene, selv med en rådgiver på siden. Rådgiveren kan rådgive om det finansielle, men det er nok en 1/10 af hvad der er vigtigt når man overtager en virksomhed."

Læs Mathias’ svar på hvad hans oplevelse med ejerformen har været

I starten overvejede jeg at starte et interessentselskab (I/S) med min bror, men den tanke blev hurtigt lagt på hylden. Jeg er gammeldags anlagt, så da jeg først for alvor havde besluttet mig for at blive selvstændig, var selvejet den eneste mulighed for mig. Derfor endte det med et klassisk generationsskifte mellem min far og mig, da muligheden opstod. Måske skyldes det min opvækst med klassisk selveje, men selv hvis jeg ikke kunne indgå et generationsskifte med min far, ville jeg stadig have valgt selvejet. Dog arver man sammen med bedriften også en masse gæld. Det der tiltalte mig ved ejerformen, er muligheden for selv at have hånden på alt og alle beslutninger. Det er netop det, der får mig til at yde det ekstra og løbe den ekstra meter.
Negativt:
Det er komplekst at overtage en virksomhed, og man står meget alene, selv med en rådgiver på siden. Rådgiveren kan rådgive om det finansielle, men det er jo nok kun en tiendedel af, hvad der er vigtigt, når man overtager en virksomhed. Heldigvis havde jeg folk omkring mig at sparre med, men det har ikke altid været tilstrækkeligt. Så på trods af mit netværk og en god rådgiver, har det været mit eget ansvar at finde ud af det resterende. Jeg valgte jo selvejet, fordi jeg var tiltrukket af ideen om at have ansvaret for gården, men jeg er nok alligevel blevet overrasket over, hvor alene jeg har stået med det. Man kan købe sig til det meste rådgivning, men der er alligevel nogle ting, man selv må klare.

Positivt:
Jeg er overrasket over, hvor gnidningsfrit overtagelsen af bedriften gik. Det gjorde det nok særligt, fordi forarbejdet var gjort rigtig godt. Forarbejdet bestod i, at jeg og den tidligere ejer (læs: far) på forhånd var enige om præmisserne for overdragelsen. Den forberedelse var givet godt ud, for det er ikke problemfrit at generationsskifte - særligt når man har søskende. Heldigvis opstod der ikke problemer mellem min bror og mig under overtagelsen, men det var, fordi vi havde de nødvendige samtaler om det op til overtagelsen.
Det er vigtigt med forberedelse. Med det mener jeg ikke kun det fysiske forarbejde med økonomi, budget og drift, men også det personlige og psykiske forarbejde.
I forhold til det økonomiske havde jeg på forhånd en forholdsvis god opsparing, og det vil jeg anbefale, at man har. Men det har hjulpet at have godt styr på det hele i forvejen. Det er også rigtig vigtigt at lave det nødvendige forarbejde inden med den tidligere ejer. Man skal sørge for at få styr på budgetterne, for når først man sætter skiftet i gang, kører det hurtigt.
Når det kommer til de blødere værdier, vil jeg anbefale, at man sørger for at man har et godt bagland. Jeg har for eksempel værdsat, at jeg har fået min familie på plads inden, for man har ikke meget tid til sådan noget, når først man er i gang. Derudover har jeg lavet en forventningsafstemning med mine søskende og familien i forhold til fordeling af arven og min overtagelse af gården.
Overordnet synes jeg, at det er svært at sige, om man skal rådgive andre til bare at komme i gang, eller om man skal vente og få erfaring. Det kommer jo meget an på personen og hvilke muligheder personen har. Nogen kan etablere sig undervejs i uddannelsen, mens andre skal vente lidt. Så er der jo også nogle, der først opdager, at det ikke er for dem, når de har etableret sig.
Men en ting er sikker, og det er, at man skal være skarp. Derfor er uddannelse og erfaring aldrig en dårlig ting. Hvis jeg skal komme med et godt råd, er det vigtigste er at få erfaring og uddannelse frem for den helt store opsparing. For hvis man ikke har erfaring, så bliver det svært at springe ud i det. Penge er nemlig aldrig nok, og du kan alligevel ikke spare nok op til en hel gård. Min erfaring siger mig, at det netop var erfaringen og ikke min opsparing, der gav et godt forhold til banken.

Jonas E. Jensen - Selveje uden generationsskifte (landbrug)

Jonas E. Jensen overtog sin bedrift, Vestergaard, ved Snevre, Hjørring, hvor han fik etableringsstøtte i 2023. Bedriften er på omtrent 155 hektar og er en blanding af planteavl og griseproduktion med 645 årssøer.

"Mit ønske med bedriften har fra starten været, at skabe en bæredygtig virksomhed. Det at kunne levere på både klimadagsordenen og den bæredygtige bundlinje er vigtigt for mig. Da jeg overtog bedriften gennem selveje, var det egentlig ikke i spil, at jeg skulle gå sammen med andre, men nu tænker jeg faktisk at det kunne være godt at kigge i retning af det for at få hjælp til at geare og udvikle bedriften yderligere."

Læs Jonas’ svar på hvad hans oplevelse med ejerformen har været

Til at starte med var der to muligheder for mig: Plan A var, at jeg kunne overtage bedriften uden lån fra Vækstfonden, og plan B var et ApS i driftsfællesskab. Det stod ret hurtigt klart, at plan A ville lykkes, så for mig var der ingen grund til at kigge yderligere på plan B. Jeg valgte selvejet, fordi sådan har vi altid gjort, og når det kunne lykkes på denne måde, var det klart at foretrække for mig. Grundlæggende vil jeg dog ikke sige, at jeg hverken har tilvalgt eller fravalgt nogle ejerformer, men jeg er meget glad for, at det endte som det gjorde.
Dog havde jeg kun mulighed for at overtage bedriften gennem et sælgerpantebrev. Sælgerpantebrevet gjorde, at jeg ikke behøvede at låne hos Vækstfonden, så det var det, der i sidste ende var udslagsgivende for, at handlen gik igennem. Jeg var nemlig ikke blevet godkendt til lånet i Vækstfonden. De går meget op i, at man har erfaring inden for ens produktionsgren, så måske var det, fordi at jeg ikke havde nok erfaring med at arbejde med søer - eller simpelthen bare fordi de syntes, at forretningsplanen var for spinkel.
I dag har jeg indgået en tiårig aftale med sælger om at afdrage på lånet i sælgerpantebrevet. Der har forinden været advokater inde over, det er blevet tinglyst og det hele. Den slags skal man selvfølgelig sætte tid og penge af til, men det var ikke en særligt lang eller besværlig proces. Sælger kunne egentlig godt have solgt bedriften til en uden at lade penge ligge gennem sælgerpantebrevet, men jeg tror, at han satte pris på, at det var en ung, der fik mulighed for at overtage bedriften. Sælgerpantebrevet betyder selvfølgelig, at jeg skal spørge den tidligere ejer, hvis jeg skal lægge et lån om eller lave en tillægsbelåning. Hvis vi bliver uenige om noget, kan det låse fleksibiliteten af ejendommen, men det har ikke været en udfordring endnu. Udover sælgerpantebrevet har jeg lavet en livsforsikring, der er tilsvarende det lån, jeg afdrager på, så sælger har tryghed i det. Lånet afdrages med fast rente, og med rentestigningerne er det faktisk endt med at være en rigtig god aftale for mig.
Mit ønske med bedriften har fra starten været at skabe en bæredygtig virksomhed. Det at kunne levere på både klimadagsordenen og den bæredygtige bundlinje er vigtigt for mig. Vi optimerer hele vejen rundt og prøver at mindske inputtet og øge outputtet. Vi skal med andre ord have så effektiv en bedrift som overhovedet muligt. Det betyder, at vi både kigger på værktøjer som ESGreentool og det gode landmandskab.
Det var en positiv overraskelse, at sælger satte penge til lån, så det kunne lade sig gøre uden lånet fra Vækstfonden. Det, der overraskede mig mest ved det, var nok, at det faktisk ikke var sværere. Man læser ofte i avisen, hvor svært det er, men her gik det meget glat. Derudover har der faktisk ikke været de store overraskelser undervejs. Jeg har været meget nysgerrig og haft en god evne til at forberede mig, så måske er det derfor, der ikke er så meget, der har overrasket mig. Der har selvfølgelig været småting, hvor vi har ændret kurs undervejs, men det har været uden de store overraskelser.
Den største negative overraskelse var, at Vækstfonden sagde nej, men eftersom det er nogle relativt dyre penge hos dem, så sætter jeg faktisk pris på løsningen med sælgerpantebrevet.
Det er vigtigt at have styr på, at det er en bæredygtig forretning og virksomhed. Man må ikke sætte sig i noget, hvor man kan se, at f.eks. staldanlæg er ulovlige om fem år. Der skal være noget perspektiv i det, og det må ikke være for kortsigtet.
Så er det også virkelig vigtigt, at det giver noget cashflow fra starten af. Man skal have styr på likviditeten. For hvis du ikke har penge nok til at drive din virksomhed og få det til at løbe rundt, så dør du i det.
En af de vigtigste ting for mig har også været nysgerrighed, at være godt forberedt og have styr på mine ting - og det kan netværket bidrage til. Man skal derfor ikke være bange for at trække på sit netværk, men også sørge for både at pleje og bidrage til det. Når man er alene om at drive virksomheden, er det vigtigt at inddrage de folk, man har omkring sig. Derfor bruger jeg både dygtige rådgivere til økonomien og det strategiske og er med i to erfa-grupper for ejerledere.

Sofie Stage Pedersen - Medejer af Aps (gartneri)

Sofie Stage Pedersen er i proces med at overtage en ejerandel af Joel Klerks Planteskole Aps ved Skævinge, Sjælland. Sofie planlægger at søge etableringsstøtte i 2024 og målet er at overtage 50% af bedriften. Bedriften er en specialplanteskole, der producerer løvfældende træer samt syrener til have, by og landskab.

“Jeg startede faktisk med noget helt andet, med baggrund i økonomi, men det mistede lidt min interesse. Så stødte jeg tilfældigt på gartnererhvervet og Joel Klerks Planteskole. Ejeren søgte efter en person, der med tiden kunne overtage bedriften, og han havde netop ændret selskabsformen til et ApS, hvilket gjorde det lettere for mig at træde ind. Det var ikke noget, jeg havde forventet, men samtidig en mulighed, jeg nok ikke ville få igen”

Læs Sofies svar på hvad hendes oplevelse med ejerformen har været

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke rigtig valgt ejerformen selv. Joel Klerk, der er ejer af planteskolen, valgte at ændre det til et ApS, så det var nemmere for nye at overtage. Han har i flere år gerne villet have, at en ny ejer kunne overtage bedriften, og da han hørte om ApS-konstruktionen, indså han, at det var en god mulighed. Da jeg havde arbejdet lidt tid på bedriften, spurgte han mig, om jeg kunne tænke mig at overtage en ejerandel i virksomheden. Jeg kom jo ikke med en stor sum penge, så etableringsstøtten gør det mere overskueligt for mig at overtage. Vi har lagt en plan for, at jeg den 1. januar 2024 overtager 50% af virksomheden, men uden etableringsstøtte. Det betyder, at jeg kun på papiret ejer den andel som et slags lån, indtil etableringsstøtten godkendes. Den konstruktion bygger selvfølgelig meget på tillid. Men Joel er heller ikke interesseret i at stoppe endnu, så de 50% hver giver god mening - på den måde kan vi også få gavn af hinanden i min opstart. Jeg har en baggrund i økonomi og startede først i gartnerfaget for 4 år siden. Det vil sige, at jeg stadig er ret ny i faget, så der er meget, jeg kan lære af Joel.
Negativt:
Jeg må indrømme, at det hele er meget nyt for mig. Jeg er særligt overrasket over, hvor meget man skal tænke over i denne her proces: registrering som ejer, dokumenter, registrering af køb, og så alle aftalerne på forhånd om de uforudsete ting, der kan opstå. Jeg har endda en baggrund i økonomi og jura, inden jeg skiftede til gartnerfaget, men jeg må indrømme, at jeg er overrasket over mængden af papirarbejde. Selvom der er meget at have styr på, synes jeg dog ikke, det er noget, der skal afskrække folk.
Derudover har det været svært, når samarbejdet pludselig har ændret sig. Jeg startede jo på et helt andet grundlag som ansat, og nu er vi snart på samme niveau. De snakke kan være svære at tage, men min oplevelse er at det er vigtigt at kommunikere om ens tanker i forhold til det.

Positivt:
Uden denne mulighed havde jeg nok ikke overvejet at starte som selvstændig. Selskabskonstruktionen har derfor gjort, at en som mig, der stadig er under uddannelse og er startet som elev, kan overtage en virksomhed. Det værdsætter jeg virkelig, og det er helt klart en mulighed, man ikke får hver dag.
Det er vigtigt at indhente al den hjælp og inspiration, man kan få. Et godt netværk er guld værd i sådan en situation, fordi man indser, at man ikke kan alt fra starten. Derfor kan det være en rigtig god idé at opsøge andre, der er gået samme vej, så man kan trække på deres erfaring. Og så er det altså også vigtigt at være nysgerrig. Man skal helst ikke dvæle for meget i udfordringerne og begrænsningerne, men i stedet have ja-hatten på.
Derudover vil jeg sige, at ApS-konstruktionen er en god idé at overveje. Man er mere økonomisk sikker med et ApS. Dog skal man også have styr på det gode samarbejde. Man indgår jo et partnerskab med et andet menneske, så det skal også fungere. Mit bedste råd til det er nok at opdele ansvarsområder og skabe helt klare linjer. Man skal selvfølgelig stadig sparre med hinanden, men man kan ikke favne det hele, så aflastningen er rigtig god. Hvis man på den anden side ikke har tillid til andre mennesker og ikke er åben og nysgerrig, skal man ikke gå ind i en ApS-konstruktion. Det stiller nemlig krav til tillid, åbenhed og kommunikation over for hinanden. Og så er det vigtigste næsten den forventningsafstemning, der skal foretages fra start, så man sikrer, at man kører i samme retning fra begyndelsen.

Christian Frigaard - Opstart af Aps med ekstern investor (landbrug)

Christian Frigaard driver Frigaard Landbrug Aps ved Nørbæk, nord for Randers. Bedriften er på omkring 500 hektar og består hovedsageligt af planteavl. Christian har tre ansatte på bedriften og startede med ekstern investor.

Læs Christians svar på hvad hans oplevelse med ejerformen har været

Da jeg var 27 år gammel, gik jeg i banken. Her fik jeg at vide, at jeg skulle lægge 5 millioner kroner, hvis jeg skulle købe den bedrift, jeg gerne ville. Det har de færreste 27-årige jo. Derfor kiggede jeg i en anden retning – i retning af hvad der skal til for at man kan få ekstern kapital ind. Her opdagede jeg muligheden for begrænset hæftelse. I interessentselskabet laver man solidarisk hæftelse, og man skal huske på, at investorer ofte investerer i friværdi og ikke i rede penge. Det betyder, at man kan få fingrene i klemme, hvis man står i en situation, hvor renten stiger, investorens egenkapital falder i værdi, og I hæfter solidarisk. Det er vigtigt at dække sig af for den andens økonomi, uanset hvor meget tillid man har til dem. Det var det, jeg gjorde med investoren i vores ApS-konstruktion.
Efterfølgende er der kommet flere baggrunde for mit valg. Min oplevelse er, at landmænd længe har haft en forståelse af, at hvis bare de kunne betale deres renter og afdrag, så var det rigtig godt. Men det betyder ofte, at landmænd tænker meget lidt over deres indtjening. Med en investor om bord har jeg fået sparring på, hvordan jeg kan øge indtjeningen. Så for mig er det ikke nok, at det bare giver 3% eller 5% i afkast – det skal give 10% i afkast. På den måde kan jeg bedre håndtere de rentestigninger, vi oplever i dag. Investoren har med andre ord hjulpet mig med at tænke ud af boksen. Derudover vil jeg sige, at udlejningsdelen af virksomheden løfter forretningen rigtig meget. Der er nogle aktiviteter i den portefølje, der er på 15%, og det betyder, at jeg også kan have noget jord, der ikke giver helt lige så stort afkast.
Overordnet har det at have en investor med givet mig en anderledes bevidsthed om, hvad mine valg betyder for butikken. Og så oplever jeg, at jeg med investoren om bord har nogle helt andre muskler over for banken. I dag har investoren trukket sig, men vi har fundet en løsning, hvor jeg kan fortsætte med at have bedriften. Jeg kunne ikke have startet på denne måde uden investoren, så selvom han ikke er med i dag, har det været meget værdifuldt for mig.
Positivt:
Investoren og jeg havde et virkelig godt samarbejde om at få ejendommen tunet ind til at starte med. Det er en meget værdifuld sparring at få som nystartet selvstændig. Senere har jeg oplevet en helt anden agilitet i virksomheden. Hvis taget var utæt, så blev vi enige om, at det skulle lappes. Man kommer med andre ord hurtigere hen til at træffe de vigtige beslutninger.
En af de mest positive ting har dog været, at det at have en investor om bord har givet mig en god dialog med banken, hvor jeg har været et pluskort i deres bog fra starten i stedet for et minuskort.
Da investoren trak sig, skulle det gå stærkt, men fordi jeg havde fået mulighed for at vise mit værd i banken og at jeg kunne drive en rentabel forretning, havde jeg en stor styrke i det. Jeg har nemlig fået lov til at vise nogle resultater på det grundlag, at jeg har haft en investor med om bord: Udbytte, lejeaftaler - you name it. Det giver dig og banken et helt andet datagrundlag. På baggrund af at have investoren med har jeg vist, hvad jeg kan med en kombination af mine evner og den jord, jeg har herude. Netop det datagrundlag betød, at jeg onsdagen efter, at jeg havde indsendt min og investorens gensidige opsigelse, blev godkendt.

Negative:
Det var negativt, at investoren trak sig. Aftalen lød på, at han skulle ud efter fem år. Vi havde også lavet aftaler om, hvordan han skulle ud, men efter tre år kom han under høst og sagde, at jeg, efter at have fået lavet en samlet vurdering, havde to uger til at finde ud af, hvordan vi gjorde det, og en endelig godkendelse i banken. Den er ikke sjov.
Selvom det var en dårlig oplevelse, var det faktisk værre at få at vide, at du måske ikke kan blive boende, der hvor du har etableret dig. Den tryghed, jeg har i min base, blev pludselig sat på spil. Vi har heldigvis fundet en rigtig god løsning på det, som jeg er langt gladere for, end jeg nogensinde havde troet, jeg skulle blive, men der har været nogle måneder, hvor det har været udfordrende.
Hvis jeg skal være ærlig, var jeg nok lidt blind for det i starten. Den bedrift var jo mit drømmescenarie, men hvis man tænker, at træerne er ved at gro ind i himlen, så er de det nok også.
Til alle, der skal starte op med en investor, skal aftalen være totalt underskrevet med alle mulige scenarier. Du skal ud i alle hjørner af alting, selv de usandsynlige scenarier. Den revisor, der skal lave aftalen, skal du selv som ung landmand ud og betale de 50.000. Det hedder din revisor og hans revisor. Det er for dyre og sure penge at spare væk. Derudover er det vigtigt at få styr på alt, inden investoren skal ud af det.
Derudover vil jeg anbefale at få en investor med om bord, der investerer for frie midler og ikke for friværdi. Det er en ting, der flytter noget på, hvordan de tænker på investeringen. I en situation, hvor renterne stiger, og investoren har sine penge bundet op i friværdi, fjernes det helt store gulvtæppe sammen med investoren.
Selvom det har været en hård proces, ville jeg ikke have været foruden at have min investor med om bord. Det har været en meget sjovere hverdag med mindre økonomisk risiko. Vi delte virksomheden op, så han stod med ejendomsdelen, og jeg stod for driften. På den måde kunne jeg sikre, at de ting, jeg gjorde i driften, også endte som min egen gevinst.
Overordnet er jeg virkelig glad for resultatet her i den anden ende, på trods af modgangen. I modvind tager livet sin form, og det tror jeg faktisk er rigtigt.