Jordsundhed

Hvorfor er jordsundhed vigtigt?

Forestil dig, at jorden under dine fødder er levende. Den er hjem for et mylder af mikroorganismer, der arbejder sammen for at skabe et sundt miljø – ikke kun for planterne, men for hele økosystemet. Når vi dyrker landbrug til fødevarer, påvirker vi denne skjulte verden. Gødning, pløjning og høst har alle indflydelse, og hvis vi udpiner jorden, svækkes dens evne til at præstere. Men jordens sundhed har i mange år ikke fyldt meget i landbruget. Først inden for de seneste år er det blevet klart, hvor afgørende det er at opretholde jorden og livet i den – især hvis vi vil dyrke klimavenlige fødevarer. Men vi ved stadig for lidt. Der mangler generel viden om, hvad det vil sige, at jorden er sund, hvordan man måler det, og hvilke tiltag der kræves for at forbedre den. Derfor dykker vi her ned i, hvad jordsundhed egentlig betyder, og hvorfor det er så vigtigt for fremtidens fødevarer og klima.

Explainer: Jordsundhed

Hvad er jordsundhed?

“Jordsundhed er jordens evne til at fungere som et levende økosystem, der opretholder planter, dyr og mennesker.”

Der findes ingen fast definition på, præcist hvad sund jord er og hvornår en jord er sund nok. Samtidig er det først i løbet af de sidste årtier, at det for alvor er gået op for videnskaben, hvor komplekst et “system” jord udgør - og hvor vigtigt det er. Men opretholdelse af en sund jord er vigtigt grundet dets bidrag til forskellige jord-økosystemtjenester, heriblandt: bæredygtig planteproduktion, højere vandkvalitet, menneskelig sundhed og klimatilpasning[4]. En sund og levende jord skal desuden understøtte en miljøvenlig og bæredygtig planteproduktion, samtidig med at være robust og dermed holde til ekstreme vejrforhold. Det betyder at hvis vi sørger for at vores jord er sund, så sørger vi samtidig for at markerne ikke er lige så udsatte, når der kommer perioder med meget tørke og voldsomt regnvejr.

  • Selvom vi måske ikke tænker over det til daglig, er den jord, vi dyrker vores mad på, faktisk i ret dårlig stand. Størstedelen af verdens jorde anses for at være i enten middel, dårlig eller meget dårlig tilstand, hvor 33% af jordene allerede er moderat til kraftigt nedbrudt[1]. Grunden til at jorden har det dårligt kan være meget forskellig fra land til land på grund af forskelligt klima og forskellige måder at dyrke jorden på. F.eks. er der lande som USA og Australien, der dyrker jorden meget intensivt og samtidig har et tørt klima, hvor de oplever større problemer med udtørrede jorder og ørkendannelse. 

  • EU har estimeret at mellem 60-70% af de europæiske jorde er usunde og får det fortsat dårligere[2]. Det kan potentielt koste EU mindst 50 milliarder euro om året. Derfor er der blevet lavet en strategi for forbedring af jordens sundhed for 2030. Målet er at alle jorde i EU skal være i sund tilstand inden 2050. EU har dermed sat forbedring af jordens sundhed på den politiske dagsorden, som man før har gjort med områder som vand-og luftkvalitet, samt biodiversitet og natur. Det betyder at der er opsat politiske rammer for hvordan man skal forbedre jordsundheden i hele EU. 

  • Danmark er et landbrugsland, der generelt har været kendt for sin gode jordkvalitet. Men gennem mange år med intensivt landbrug, er vores jorder også på vej til at blive udpinte og bliver i dårligere stand. De udfordringer de danske jorde særligt står overfor er de tunge maskiner, som skaber pakning og komprimering af jorden. Øget pakning af jorden kan føre til problemer med afdræning, tab af lattergas, hæmmet rodvækst og erosion. Desuden ses der også en generel nedgang i det organiske materiale i de danske jorde. Der ses generelt et faldende kulstofindhold i de lerede jorde i Danmark, hvorimod det er mere stabilt i de sandede[3].

Parametre for jordsundhed

Det er svært at måle en sund jord. Der findes nemlig ikke en ting, der alene kan fortælle, om jorden er sund eller usund. Der er nemlig mange parametre, der spiller ind og er vigtige at måle på. De kan bredt set inddeles i fysiske, kemiske og biologiske parametre. De forskellige parametre påvirker også i høj grad hinanden og derfor kan de ikke altid adskilles, men skal derimod betragtes som en helhed. En sund jord kan overordnet set kategoriseres ved at der er masser af liv, samt at jordstrukturen tillader vand at trænge igennem, men uden at det løber for hurtigt igennem. 

  • betegner jordens struktur. Jorden må ikke være kompakt, da det kan påvirke røddernes vækst, men også jordens evne til at dræne vandet væk og til at holde på det. En forbedret jordstruktur kan være med til at undgå udvaskning af næringsstoffer til de omkringliggende vandløb.

  • betegner jordens indhold af næringsstoffer, samt pH værdien, der desuden påvirker opbevaringen og frigivelsen af næringsstoffer til planterne. De kemiske parametre dækker også over indholdet af kulstof i jorden, der er en vigtig fødekilde for mikroorganismerne.

  • dækker over de forskellige mikroorganismer; svampe, bakterier og alger samt større mikro- og macrofauna; regnorme, nematoder, protozoa. Jordens mikroliv spiller en stor rolle når de omdanner organisk materiale til næringsstoffer, planterne kan optage. Desuden kan de bidrage til forbedret jordstruktur, samt forbedret plantevækst og øget resistens overfor sygdomme og skadedyr.

En rejse ned i jorden

Dyk med længere ned i jorden, for at få endnu større forståelse for jordens økosystem og hvad der påvirker den.

Plante(blad)

Levende planter spiller en vigtig rolle for jordens sundhed. Gennem fotosyntesen omdanner planterne sollys, kuldioxid og vand, til glukose og ilt. Det er det, der får planterne til at vokse. Planterne fodrer jordens mikroliv, både når de er levende og døde. Gennem deres rødder kan de nemlig udskille kulstof til gavn for jordens mikroorganismer og når de dør, bliver plantematerialet omdannet til organisk materiale, som så senere kan blive til næring til nye planter.

Små dyr

Fugle og flagermuse kan naturligt kontrollere skadedyr, hvilket mindsker skaderne på afgrøder og reducerer behovet for pesticider. Deres afføring beriger samtidig jorden med næringsstoffer.

Plantedække

Dækker vi jorden til med planter, forbedrer vi jordens sundhed, fordi vi bevarer fugten i jorden og holder ukrudtet nede. Planterne øger indholdet af kulstof, tilgængeligheden af kvælstof og tilføjer organisk materiale til jorden, hvilket er til gavn for både planterne og jordens mikroorganismer,.

Husdyr

Husdyr spiller også en vigtig rolle i jordens sundhed. Både køer og grise, som går udenfor på markerne, bidrager nemlig naturligt med gødning gennem deres afføring. Hvilket tilføjer organisk materiale og næringsstoffer til jorden til gavn for både planter og mirkoorganismer. Derudover kan husdyr hjælpe med at holde ukrudtet nede, når de går og græsser på markerne.

Svampe

Svampe spiller en vigtig rolle i nedbrydningen af organisk materiale, især det som andre organismer har sværere ved at nedbryde. De danner store trådformede netværk under jorden, som kan strække sig i kæmpestore områder. Netværket gør, at planterne kan kommunikere med hinanden og forstærke deres forsvar mod skadedyr. En vigtig svamp, når man snakker sund jord, er de arbuskulære mykorrhizasvampe (AMF). Det er en svampeart som lever i symbiose med planterne gennem at indtrænge planterødderne og hjælper planten med at optage næringsstofferne i bytte for kulstofkilder, som planten danner gennem fotosyntesen.

Insekter

Insekter spiller en vigtig rolle for jordens sundhed - på mange forskellige måder. Biller og myrer bidrager til en bedre jordstruktur ved at grave tunneler i jorden, så vand og luft nemmere kan trænge igennem. Insekter spiser også af både plantemateriale og andre smådyr og bidrager dermed også til omsætningen af organisk materiale og næringsstoffer i jorden. Der findes også rovinsekter, der kan hjælpe med at kontrollere skadedyr, noget der kan gøre, at der skal sprøjtes mindre med gift på markerne.

Encellede organismer

Der findes flere forskellige encellede organismer i jorden, med navne som amøber, flagellater og ciliater. De bidrager alle til omsætning af organisk materiale til næringsstoffer som planterne senere kan optage.

Næringsstoffer

Jorden bidrager med 15 ud af de 18 forskellige essentielle næringsstoffer som planterne skal bruge for at leve og vokse. De resterende 3, som er kulstof, ilt og hydrogen bliver optaget gennem planten via fotosyntese. Hvis nogle af disse næringsstoffer mangler, kan det føre til lavere afgrødeudbytter, samt mindre modstandsdygtige planter. Nitrogen, fosfor og kalium er de næringsstoffer, der kræves i større mængder, og de danner ofte grundlaget for gødning i landbruget. Derfor er det særligt vigtigt at håndtere disse næringsstoffer, men husk at alle 18 er essentielle. Organisk materiale (såsom kompost) kan også bruges som gødning, men her er det vigtigt at mikroorganismerne er til stede i jorden, så de kan omsætte det til næringsstoffer som planterne kan optage.

Kulstof

Kulstof er vigtigt, da alt levende består af det, og det er dermed afgørende for planternes vækst og er samtidig en vigtigt fødekilde for mikroorganismerne. Kulstof tilføres jorden fra plantens levende rødder, men også, når organisk materiale nedbrydes. Jorden kan faktisk også binde kulstof fra atmosfæren over længere tid og kan dermed potentielt bidrage til at modvirke klimaforandringerne.

Organisk Materiale

Organisk materiale har stor betydning for jordens sundhed. Det består af nedbrudte levende organismer, både fra planter og dyr, som senere bliver en del af jorden. Organisk materiale bidrager til forsyningen af næringsstoffer til både planter og mikroorganismer, samt har betydning for jordens evne til at holde på vand. Samlet set skaber et højt indhold af organisk plantemateriale og et aktivt mikroliv en sund og produktiv jord.

Rødder

Levende planter skaber rodsystemer, der holder jordstrukturen sammen og gør den modstandsdygtig over for erosion fra vind og vand. Rødder skaber desuden kanaler i jorden, der forbedrer dens struktur, hvilket betyder bedre vandfiltrering og rodvækst. Derudover udskiller levende planterødder rodeksudater, som er sukkerstoffer, der fungerer som en vigtig fødekilde for mange jordorganismer under udvekslingen af næringsstoffer.

Vand

Vandet i jorden er afgørende, ikke kun for planterne selv, men også for de mange mikroorganismer, der lever i jorden. Jordens evne til at holde på vand er dermed afgørende for at undgå, at den tørrer ud for hurtigt. Men for meget vand på markerne kan dog være skadeligt for afgrøderne og mikroorganismerne og det er derfor vigtigt at jorden også kan dræne vandet nedad og væk, så markerne ikke risikerer at blive oversvømmet.

Regnorme

Vi kender alle sammen til regnormen, men den har faktisk en stor betydning for jordens sundhed. Regnorme nedbryder nemlig det organiske materiale og omsætter døde planter og dyr til næringsstoffer som planterne så senere kan optage. Regnormene bidrager desuden til en forbedret jordstruktur, gennem deres tunneler, hvor de sikrer at luft og ilt kommer ned til rødderne. Det er generelt et rigtig godt tegn hvis man kan se mange regnorme i jorden.

Bakterier

Bakterier er vigtige i forhold til nedbrydning af organisk materiale, samt øgning af næringsstoftilgængelighed til planterne. Nogle bakterier i jorden kan endda fange kvælstof direkte fra atmosfæren og gøre det tilgængeligt for planterne. Det kan enten være bakterier, der lever frit i jorden, eller som lever i symbiose med plantens rødder. Bakterier kan dog udkonkurrere svampene, og det er derfor vigtigt ikke at have en jord der er domineret af bakterier, da der nemlig er behov for begge dele i en sund jord.

Nematoder

Nematoder er mikroskopiske små ormelignende organismer, der lever nede i jorden. Der findes tusindvis af forskellige nematoder, nogle er skadelige overfor planter, mens andre er gavnlige for jordens sundhed. De skadelige spiser planternes rødder, mens de gavnlige spiser bakterier, svampe og andre jordorganismer, samt holder populationen af de skadelige nematoder nede.

Jordpartikler

Jordpartikler varierer i størrelse, hvor det fineste er ler, derefter silt og så sand. Forskellene i partiklernes sammensætning påvirker, hvor hurtigt vandet løber gennem jorden, dens vandholdende kapacitet og hvor meget luft den kan indeholde.. En god landbrugsjord skal gerne have en ligelig fordeling af ler, silt og sand .

Ilt

Planterødder og mikroorganismer har brug for ilt til respiration, en proces der frigiver energi, som er nødvendig for vækst og næringsoptagelse. De rette iltniveauer i jorden gør det lettere for planterne at optage næringsstoffer og vand effektivt, mens ilt også understøtter aktiviteten af de gavnlige mikroorganismer. Desuden påvirker ilt jordens tilgængeligheden af næringsstoffer.

Hvordan genkender man sund jord?

Det kan være svært at vurdere, om en jord er sund, men der er nogle tegn man kan holde øje med. Dog er det vigtigt at huske at der skal flere undersøgelser til for at vurdere om en jord er sund og det er ikke tilstrækkeligt kun at kigge på den af indikatorerne. Nogle af de mest synlige kendetegn ved sund jord, som kan observeres direkte i marken, er:

  • Sund jord er levende. Derfor er det et godt tegn på en sund og aktiv jord, hvis man kan se regnorme, insekter eller generelle tegn på deres aktiviteter. Det er ikke alt det levende man kan se med det blotte øje, da nogle af dem er så små, at det vil kræve et mikroskop for at se dem.

  • En mørk jord kan ofte anses for at have et højt indhold af organisk materiale og kulstof.

  • En sund jord vil have en god 'jordagtig' lugt, som kommer fra en type bakterie kaldet Streptomyces. Det er et tegn på omsætning af organisk materiale og god vandledningsevne.

  • Du skal kunne trykke en håndfuld af jorden sammen og derefter let smuldre den fra hinanden igen. En god jord er meget porøs med små (<6 mm) runde aggregater og mange godt fordelte rødder, der fæstner sig til noget jorden. En god krummestruktur indikerer, at jorden har en høj vandledningsevne, og at planterødder let kan trænge igennem.

  • Det er ikke så enkelt som at tjekke én ting for at vurdere om jorden er sund – der skal flere faktorer i spil. Forskere fra Cornell University har forsøgt at knække koden ved at lave en liste med 12 forskellige parametre, man kan måle på. For hver parameter kan jorden få en karakter, der viser, hvordan den klarer sig. Men her er der ikke én størrelse, der passer alle. Om din jord er sandet eller leret, og hvilket klima du befinder dig i, spiller nemlig en stor rolle for, hvad der er muligt at opnå.

“One health”

Der er ved at sprede sig en bedre forståelse af, at sund jord og vores egen sundhed hænger tættere sammen, end vi tidligere har troet. Begrebet bliver kaldt “One Health” og er en idé om, at sundheden hos jord, planter, dyr og mennesker er tæt forbundet. For eksempel kommer mange af de mikroorganismer, der lever i vores tarme, direkte fra jorden. Vi får dem gennem maden vi spiser, både fra planter og dyr der har været i kontakt med jord[5]. Nogle peger også på, at der ses et faldende indhold af næringsstoffer i afgrøderne, ved brug af ubæredygtige dyrkningsmetoder, der handler mest om at få størst muligt udbytte og som ikke har fokus på jordens sundhed. Det kan føre til mad med færre vigtige vitaminer og mineraler. Derfor peger flere på dyrkningsmetoder, der øger jordens sundhed, som en mulig løsning til at dyrke afgrøder, der er rigere på de vitaminer som er vigtige for menneskers sundhed[6].

Hvordan forbedres jordsundheden?

Det er uundgåeligt, at man forstyrrer jorden, når der dyrkes afgrøder på den. Derfor skal der bruges landbrugsmetoder, der forstyrrer jorden mindst muligt og fremmer livet i jorden, så mikroorganismerne får de bedst mulige betingelser for at leve. Det kan være landbrugsmetoder som minimering af pløjning, der skal altid være en form for dække på jorden og der skal bruges færre sprøjtemidler og kemisk gødning. Det er dog ikke helt klart hvilke tiltag der skal tages i brug og i hvor høj grad de skal bruges, for at gøre jorden sund igen. Der findes allerede landbrugssystemer der gør brug af mange af disse metoder og som måske er på rette vej til at dyrke landbrug på en mere skånsom måde for jorden. Det kan være landbrugssystemer såsom regenerativt landbrug, conservation agriculture, økologisk dyrkning eller skovlandbrug. Men der er stadig noget vej til at finde den helt rigtige løsning. 

Læs vores Q&A med Veronika Hansen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU her:

Det kan derfor være nødvendigt at vores måde at dyrke landbrug på i dag helt skal gentænkes, hvor der i højere grad er fokus på at fodre jordens mikroliv og der bruges tiltag til at forbedre jordsundheden. Det kræver dog at landmænd, forskere, virksomheder og politikere går sammen og finder de helt rigtige løsninger, så vi i fremtiden kan dyrke fødevarer, der genopretter jorden, frem for at nedbryde den.

Hvis du kunne tænke dig at læse mere, så anbefaler vi at læse dem her:

Har du spørgsmål?

Kontakt projektteamet:

Malthe Thorshøj, projektleder

Derudover står Malthe for at lede Frej flere af Frejs projekter gennem faglig procesorienteret sparring. Ved siden af arbejdet i Frej er han bosat i et stort bofælleskab nær Roskilde.

Du kan kontakte Malthe på malthe@taenk-frej.dk.

Josephine Camilla Nielsen, projektmedarbejder

Hun er projektmedarbejder i Frej, og til dagligt læser hun en kandidat i Agronomi på Københavns Universitet, med speciale i Produktion og Miljø.

Du kan kontakte Josephine på josephine@taenk-frej.dk.

Projektet og videns-universet er udviklet med støtte fra:

Referencer

[1] FAO (2015): Status of the World’s Soil Resources https://openknowledge.fao.org/server/api/core/bitstreams/6ec24d75-19bd-4f1f-b1c5-5becf50d0871/content

[2] EU Kommissionen (2021): EU’s jordbundsstrategi for 2030 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021DC0699 

[3] Århus Universitet (2023): Videnssyntese om klimatilpasning og landbrug https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/337689312/Vidensyntese_om_klimatilpasning_og_landbrug_23.08.2023.pdf 

[4] Lehmann, J., Bossio, D.A., Kögel-Knabner, I. et al (2020): The concept and future prospects of soil health https://www.nature.com/articles/s43017-020-0080-8 

[5] Banerjee, S., van der Heijden, M.G.A (2022): Soil microbiomes and one health https://www.nature.com/articles/s41579-022-00779-w

[6] Rodale Institute (2020): The power of the plate https://rodaleinstitute.org/wp-content/uploads/Rodale-Institute-The-Power-of-the-Plate-The-Case-for-Regenerative-Organic-Agriculture-in-Improving-Human-Health.pdf