Regenerativt Landbrug

Hvorfor snakker alle om

Regenerativt landbrug?

Multikriser…

For nogle år siden var der særligt én krise, vi talte mere om end andre: klimakrisen. Men i dag er vi blevet opmærksomme på, at klimakrisen slet ikke står alene. Man siger derfor, at vi lever i en multikrise, der indebærer både klimakrise, miljøkrise og biodiversitetskrise, der alle er tæt forbundne og påvirket af hinanden.

Landbrugets rolle

Alle sektorer og forbrugere bidrager til ovenstående kriser på en eller anden måde, og det gør særligt landbrugssektoren også. Da landbruget både udleder CO2,  næringsstoffer og kemikalier til miljøet og desuden bruger en masse plads, der kunne have været natur, står det altså i en uomtvistelig kompleks situation. Derudover gør den måde vi driver landbrug på i dag, at det er svært at ændre på disse negative påvirkninger. Der er derfor en masse bevægelser i gang, der prøver at gentænke og innovere den måde vi skal drive landbrug på i fremtiden, og en af de bevægelser, der har fået stor opbakning, er regenerativt landbrug.

Få en hurtig forsmag på hvad regenerativt landbrug er her!

Regenerativt landbrug kan bedst betegnes som en retning eller bevægelse inden for landbrug, der fokuserer på at “genskabe, opbygge og forbedre jordens nuværende tilstand” populært betegnet som jordsundheden (Læs mere om jordsundhed her)

Efterspørgsel

Der er mange, der ser regenerativt landbrug som en god løsning på nogle af de store udfordringer, der er i landbruget i dag. Der er derfor mange store virksomheder, såsom Arla, Nestlé og Carlsberg, der har sat mål for at størstedelen af deres råvare skal komme fra regenerativt landbrug i fremtiden.

Hvad er regenerativt landbrug?

Hvad er regenerativt landbrug?

Her støder vi faktisk på det første problem; I Danmark er der nemlig ikke en fast definition af, hvad regenerativt landbrug er. Til trods for det, er der alligevel mange, der er mere eller mindre enige om, i hovedtræk, hvad det indebærer at være et regenerativt landbrug med regenerative praksisser. Derfor kan vi i udgangspunktet godt komme med nogle  “tommelfingerregler” for, hvad der gør et landbrug regenerativt, i hvert fald ud fra hvad  de fleste i Danmark er nogenlunde enige om.

Principper

Det regenerative landbrug bygger på en række vejledende principper, der giver mulighed for egen fortolkning.

Praksis

Under hvert princip, er der en række landbrugspraksisser, som man kan anvende til f.eks. at gøre sin jord sundere, begrænse udvaskning af næringsstoffer osv.  

Sammenligning med andre dyrkningsformer i Danmark

Der findes mange forskellige dyrkningsformer i Danmark, og flere af dem minder også lidt om hinanden. Her kan du se, hvad der adskiller de forskellige dyrkningsformer på baggrund af landbrugspraksisser og regler. 

* OBS Det er svært at sammenligne og skære alle landbrugsformer over én kam. Modellen er derfor en forenkling og der vil naturligvis være flere nuancer i virkeligheden.. 

Hvorfor er vi ikke enige om hvad regenerativt landbrug er?

Det kan måske virke som om der  er ret godt styr på begrebet og dyrkningsformen, men der er faktisk ret stor debat om hvad definitionen skal være for regenerativt landbrug i Danmark. 

En af årsagerne til debatten er, at man har svært ved at måle effekterne ved regenerativt landbrug, og oven i det, hvordan man kan komme frem til de effekter gennem de forskellige praksisser. Derfor kan man ikke kan give en konkret opskrift på, hvornår og hvordan et landbrug er regenerativt.

Et andet stort diskussionspunkt er, om man må bruge sprøjtemidler i et regenerativt landbrug for at holde skadedyr og sygdom væk. Nogle mener, at man slet ikke må sprøjte, mens andre mener, at man blot skal arbejde for at minimere brugen af sprøjtemidler. Det samme gør sig gældende for spørgsmålet, om man må pløje eller ej.  

Det er netop sådan nogle ubesvarede spørgsmål (og flere til), der gør det svært at blive enige om, hvad regenerativt landbrug er.

  • Regenerativt landbrug stammer fra USA og Australien, der efterhånden har arbejdet med regenerativt landbrug i en del år. Det begyndte, da store dele af deres landbrugsjord var degraderet og meget tør, hvilket gjorde den meget svær at dyrke. Man fandt ud af, at hvis man dyrkede sin jord mindre intensivt, så kunne man genskabe jordstrukturen igen, så jorden bedre kunne holde på vandet i tørketider og drænes bedre ved store nedbørsmængder. 

    I Danmark har vi ikke samme udfordringer med vores jord og klima - vi har tværtimod et meget vådt klima. Det betyder, at vi ikke bare kan oversætte, hvad man gør i USA og Australien til dansk landbrug og forvente at vi får de samme resultater, hvilket gør det svært at finde ud af, hvad regenerativt landbrug skal være i Danmark. 

Hvordan kan regenerativt landbrug være med til at vende kriserne? 

Som tidligere beskrevet, er der mange, der gerne vil have mere regenerativt landbrug i Danmark, for at mindske landbrugets negative påvirkninger på klima, miljø og biodiversitet. Men som nævnt, kan vi ikke blive enige om en definition af regenerativt landbrug i Danmark. Til gengæld er de fleste meget enige om, hvad de ønsker at den regenerative dyrkningsform skal kunne bidrage med løsninger til i landbruget! 

Klima

Reduktion af landbrugets klimaaftryk, dels gennem kulstofbinding i jorden og dels gennem reduktion af klimagasudledninger fra marken, samt reduktion af klimabelastende input som kvælstofgødning.

    • Det er stadig til stor debat, hvorvidt det regenerative landbrug kan binde kulstof i jorden og dermed bidrage til at modvirke klimaforandringerne. Der findes forskning på området, men meget af det er modstridende. Grunden til, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvorvidt regenerative dyrkningsformer kan binde kulstof i jorden er, at det afhænger utrolig meget af, hvor meget organisk materiale, der er i jorden, hvordan jorden havde det inden man begyndte at lave regenerativt landbrug og hvilket klima jorden er i. Indtil videre virker det til, at der er størst potentiale for at binde kulstof i jorden, hvis jorden allerede er meget udpint og kulstoffattig, hvilket jorden i Danmark oftest ikke er. Derudover er man meget i tvivl om, hvor længe kulstoffet vil være bundet i jorden. 

    • Til gengæld er der mulighed for, at man kan mindske sine co2-udledninger gennem produktionen. I det regenerative skal man arbejde mindst muligt med sin jord, og derfor både køre mindre på marken og benytte lettere maskiner, og derigennem mindsker man co2-udledningerne. Desuden kan man mindske sine indirekte co2-udledninger, der bl.a. kommer fra  produktionen af pesticider og kvælstof, ved at mindske brugen af input i sit landbrug.  

Biodiversitet

Mindre negativ påvirkning med miljøforstyrrende stoffer af omkringliggende økosystemer, skabe spredningskorridorer på marken, der tilsammen vil kunne minimere landbrugets påvirkning på naturen og biodiversiteten.

  • Landbruget påvirker den danske biodiversitet og natur negativt på mange forskellige måder, blandt andet ved at udlede næringsstoffer til økosystemer/naturområder og vandløb, der ikke kan klare store mængder af næringsstoffer. Ved at mindske brugen og udledningen af næringsstoffer, kan man mindske den negative påvirkning af den danske natur og biodiversitet. Derudover har den danske natur, såsom sjældne dyr, tit brug for at kunne flytte sig sikkert fra område til område, hvilket kan være svært, eller umuligt, at gøre henover en stor monoton mark. Ved at skabe mere diversitet på marken gennem det regenerative landbrug, særligt ved brug af træer og buske, kan man hjælpe naturen en lille smule mere med at komme rundt fra naturområde til naturområde.  

Miljø

Recirkulering af mikro- og makronæringsstoffer, og minimering af næringsstofudvaskning og miljøforurening.

  • I mange landbrug i dag tilføjer man en masse næringsstoffer til jorden, så planterne trives. De næringsstoffer er i stor risiko for at blive "udvasket", hvilket betyder at de bliver skyllet væk til andre områder, og derigennem kan have en negativ effekt på andre økosystemer, der ikke kan tåle den store mængde af næring. Med regenerativt landbrug derimod, ønsker man at genskabe naturens naturlige frigivning af næringsstoffer, så man skal gøde mindre. Derudover håber man på, at det konstante plantedække i den regenerative dyrkningsform, og den forbedrede jordstruktur, er med til at tilbageholde mange af næringsstofferne, inden de når at blive vasket væk til andre områder.

Jordsundhed og biodiversitet i jorden

Opbygge eller opretholde en frugtbar jord, som er modstandsdygtig over for ekstremt vejr, samt insekt- og sygdomsangreb, blandt andet ved at øge biodiversiteten i jorden. (Pssst.. vi har et helt vidensunivers om jordsundhed her!)

  • Her vil vi meget gerne henvise til vores store vidensunivers, hvor du får mulighed for at dykke helt ned i jorden, og undersøge en lille bid af det store mikroliv, der findes lige under vores fødder.

Tænkepause: Risikoen for greenwashing

Nu tænker du måske, at det her lyder som en genial idé, og at vi bare skal se at komme i gang med det samme! Og ja, potentialet og mulighederne med regenerativt landbrug er helt vildt spændende. Men lige nu har vi én stor udfordring. Nemlig at alle disse ønskede effekter fra det regenerative landbrug er rigtig svære at forske i, og dermed også at bevise. OG det er blandt andet derfor, at vi i dag har rigtig svært ved at beslutte os for, HVAD regenerativt landbrug er i Danmark.
Usikkerhederne omkring det regenerative landbrugs effekter og praksisser har gjort, at der er nogen, der mener, at der er stort potentiale for at bruge regenerativt landbrug til greenwashing. 

For når der ikke er nogen enighed om, hvad regenerativt landbrug er, eller fastsatte regler for, hvad det skal leve op til - men de fleste til gengæld er ret enige om, hvad de tror regenerativt landbrug kan af fantastiske ting - så er det måske lidt nemt for en virksomhed at gå ud og sige, at de dyrker regenerativt landbrug og derfor er super grønne, uden vi rent faktisk ved, hvad de går og laver. I økologi kan man f.eks. nemt vurdere om et landbrug lever op til reglerne inden for det økologiske mærke. Ved dansk regenerativt landbrug i dag, kan man derimod ikke tjekke op på, om virksomheden eller landbruget lever op til nogle fastsatte regler eller standarder.

Hvad tænker du om dette? Skal risikoen for greenwashing stoppe fremdriften af regenerativt landbrug? Hvordan kan vi sørge for at det bliver sværere at greenwashe? 

Skal Dansk Landbrug være regenerativt?

Skal vi have regenerativt landbrug i Danmark? Det er jo det helt store spørgsmål, som desværre også er lidt svært at svare på, når vi endnu ikke har en fælles og fast definition i Danmark. 

I Tænketanken Frej har vi henover et år indsamlet bunker af viden, holdninger, muligheder og barrierer for regenerativt landbrug, og samlet alt dette i to publikationer. 

I Frej har vi også vores egen holdning til regenerativt landbrug, men vi synes også, du skal have lov til at skabe din egen, før du læser vores.

Og husk! I Frej mener vi, at man altid må forbeholde sig retten til at blive klogere og skifte mening!

Vil du vide mere om regenerativt landbrug i Danmark?