Urban farming

 

Mad til byer - hvordan?

I 2030 forventes hele 70% af verdens befolkning ifølge FN at bo i større byer, men samtidig kommer langt størstedelen af de nødvendige fødevarer stadig fra landområderne.

Er det en bæredygtig løsning, eller står vi overfor en fremtid, hvor selv landbruget indtager byerne? Mulighederne er mange og forskelligartede. Vi har gravet os ned i udviklingens perspektiver og tendenser for at give dig et overblik.

God fornøjelse!

Explainer

Hvad er vertical farming egentlig? Se med og bliv klogere på, om din salat i fremtiden skal dyrkes lodret i en lagerhal?

 

Podcast

Mød en professor fra Københavns Universitet, som underviser i vertical farming. Hvad mener han om potentialet og udfordringerne?

 
 

Debatevent

Skal planterne dyrkes lag på lag uden sollys? Bliver landmændene erstattet af ingeniører? Læs hvad vi hørte om til debateventet “Mad til byer”

 
 
 

Longread

Hvis du har lyst til at nørde videre, så dyk ned i vores longread, hvor vi går i dybden med urban farming.

Explainer: Skal din salat dyrkes lodret i en lagerhal?

Hylder og op ned med lækre sprøde salathoveder. Ikke på marken, men i stedet i en lukket lagerhal i et industrikvarter. Vertikale landbrug findes andre steder i verden, og I Danmark er vi også kommet med på bølgen.

Se med og bliv klogere på, om din salat i fremtiden skal dyrkes lodret i en lagerhal?

Podcast: Fra beton til bord

Dybt inde i betonjunglens forladte industrihaller spirer alverdens grønne urter under et skarpt lilla lys. Det lyder som noget fra en sci-fi-film. Men hvad er det egentligt? Lyt med og få svaret, når Kristian Holst Laursen fra Københavns Universitet tager os med på opdagelse i emnet Urban Farming.

Du kan finde alle afsnit på din iPhone, på Spreaker eller i din yndlings podcast-app under “Frejs Fødevarefrekvens”.

 
 
Fra beton til bord
Frejs Fødevarefrekvens
 

 Infografik: Skarpeste citater fra paneldeltagere til debateventet
“Mad til byer - Bliver fremtidens planter dyrket horisontalt eller vertikalt?”

Longread: Urban farming

Hvis du går op ad Æbeløgade på Østerbro i København, kommer du først forbi Hahnemanns Køkken og dernæst Fitness World. Hvis du går ind i gården og op ad trappen, finder du et sted, der står i dyb kontrast til de andre hustage. Ovenpå bygningen ligger nemlig en taghave ved navn ØsterGRO, hvor der både er planter, honningbier og høns. ØsterGRO er et eksempel på, hvad man kalder urban farming – men hvad vil det egentlig sige? Det er et ret bredt begreb, der kan dække alle initiativer, der involverer fødevareproduktion i byerne (1, 2).

Lad os nu bevæge os en tur til Sydhavnen. Her ligger et andet projekt inden for urban farming i København kaldet Bygaard. Et økologisk bylandbrug der dyrker svampe og grøntsager til restauranter og privatpersoner.

Udover ØsterGRO og Bygaard spirer mange andre fælleshaver og byhaver frem i og omkring større byer. Ikke kun i Danmark men overalt i verden (3).

Podcast, explainer-video og longread om urban farming er produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Læs mere om projektet her.

Hvis du kunne tænke dig at læse mere, så anbefaler vi at læse dem her: