Emballage

Longread: Plastic fantastic?

Plastik som fødevareemballage: Genialt og udfordrende

Skrevet af Aslak Heuser Christiansen

Plastik spiller en rolle i stort set alle aspekter af vores liv, og hvis du prøver at kigge op over kanten af din computer, kan du med meget stor sandsynlighed få øje på plastik flere steder. Siden vi begyndte at anvende plastik i 1950´erne, er der på globalt plan produceret 6,3 milliarder tons plastikaffald, hvoraf kun 9% er genanvendt, mens det resterende er endt på forbrændingsanlæg, lossepladser eller i naturen (1).

Plastik har både fantastiske og problematiske egenskaber. Det er eksempelvis genialt, når det kommer til at forlænge holdbarheden af vores fødevarer, hvormed det mindsker madspild og vi undgår, at der kommer bakterier eller urenheder i fødevarerne, der kan gøre os dårlige. Udfordringerne er dog også til at få øje på. Meget plastik ender i naturen og i verdenshavene, hvor det forurener vores dyr og miljø. Derudover er det meste plastik udvundet af fossile brændsler, og er derfor med til at holde vores olieproduktion i gang, der udleder kuldioxid og dermed forværrer vores klima.

En af problemerne er, at vores nuværende håndtering af plastik gør det svært at genanvende og genbruge plast.

Når vi genbruger plastik betyder det, at vi anvender plastikken flere gange til samme formål. Det kender du fx fra din plastikpose, du køber ved indkøb af madvarer. Mange af os genbruger den flere gange inden den smides ud.

Genanvendelse er, når vi indsamler plastikken og f.eks. omdanner den, så den kan bruges igen men i andre former. Det kender vi fra vores pantsystem med flasker og dåser.

Årsagen til, at vi ikke genanvender ret meget plastik i dag er, at fødevareemballage ofte består af flere forskellige materialer og forskellige typer plastik, der er sat sammen. Tænk bare på en mælkekarton, der består af pap med et tyndt lag plast, der gør pappet vandtæt, og et skruelåg af en helt anden type plast. Det gør det svært at genbruge plastikken, når produktet smides ud, fordi en høj grad af genanvendelse er afhængig af, at vi kan skille forskellige materialer og typer af plastik ad. I tilfældet med mælkekartonen betyder det, at den i Danmark skal smides til forbrænding, hvor den sammen med en masse andet affald som oftest bliver til fjernvarme i vores huse, men også drivhusgasser. Udover at plastik kan ende i naturen er bagsiden af plastik medaljen også den mængde drivhusgas, der udledes, når plastikken, der for det meste er lavet af olie, brændes af, i stedet for at blive genanvendt.

Vigtige parametre når det kommer til at skabe fremtidens bæredygtige fødevareemballage:

• Fødevareemballage vs. forlængelse af fødevarers holdbarhed: Klimabelastningen af emballage udgør for langt de fleste fødevarer en meget lille andel af fødevarens samlede belastning. For mange fødevarer vil den største belastning ske i produktionen og i madspildet (2). F.eks. vil holdbarheden af en banan forlænges fra én uge uden emballage til to til fire uger med emballage, mens en agurks holdbarhed kan forlænges fra tre dage til to uger (6). Plastikemballage er altså med til at minimere vores madspild og dermed reducere den klimabelastning, der er forbundet med fødevareproduktion. Samlet set udgør plastikemballage 40% af den anvendte plastik i Europa (7). Derfor vil det ofte ikke være bæredygtigt at bruge mindre emballage, hvis det forringer holdbarheden og øger madspildet.

• Valg af plastik type: Plastik kan være baseret på både olie og biomasse. Nogle plasttyper kan genanvendes, mens andre ikke kan. Alle typerne har deres bæredygtighedsfordele og -ulemper.

• Muligheden for korrekt sortering og genanvendelse er essentiel: Det vil kræve partnerskaber, samarbejde og innovation at løse udfordringen med, at meget af vores emballage i dag er sammensat af forskellige materialer, hvilket udfordrer genanvendelsespotentialet. Her kan du som borger gøre en stor forskel ved at bidrage til sorteringen.

I denne artikel dykker vi ned i noget af det, der ligger til grund for, at vores nuværende måde at producere, forbruge og afskaffe fødevareemballage på ikke er bæredygtig. Vi skal blive klogere på forskellige typer af plastik, genanvendelse teknologi og deres roller i at skabe et cirkulært og mere bæredygtigt system, hvor mere plastik genanvendes og mindre går op i klimabelastende røg eller ender som svært nedbrydeligt skrald i naturen. I Tænketanken Frejs vidensunivers kan du finde meget mere viden om fremtidens bæredygtige fødevareemballage i form af en Youtube-film, podcast, infografikker og et debat event den 22. Oktober 2020 i Aarhus.

De forskellige plasttyper

Der findes mange forskellige typer plastik. Forskellen ligger på molekyleniveau, så de kan være svære at kende forskel på med det blotte øje. Molekylerne er sat sammen i lange kæder kaldet polymerer, og det er variationen i sammensætningen og typen af molekyler, der blandt andet medfører, at nogle typer kan genanvendes, mens andre ligefrem kan gøre kvaliteten af det genanvendte plastik dårligere, hvis vi ikke frasorterer det.

Konventionel plastik

Plastik produceret fra olie eller gas kan være mere end 100 år om at nedbrydes, hvis det efterlades i naturen, hvor det med tiden vil ende som mikroplast. Fossilt baserede plastiktyper udgør 99,6% af verdensmarkedet for plastik, mens 0,4% er udgjort af biobaseret og bionedbrydelige plastikmaterialer, om end markedsandelen udgjort af bioplastik forventes at stige markant fremover (9).

Biobaseret plastik

Biobaseret plastik er, som navnet indikerer, ganske rigtigt lavet af forskellige typer biomasse, oftest stivelse fra f.eks. majs. Et eksempel er bio-PET, der delvist er lavet fra biomasse (9). Oftest vil biobaseret plastik også indeholde konventionel plastik lavet af olie og gas og dermed ikke være bionedbrydeligt. Globalt set er det faktisk kun 43% af det biobaserede plastik, der er bionedbrydeligt (9). At plastik er biobaseret siger altså kun noget om, at det indeholder biomasse og dermed ikke, at det nødvendigvis er bionedbrydeligt eller kompostérbart.

Ikke desto mindre peger forskning på at biobaseret plastik potentielt set har et væsentligt lavere klimaaftryk end plastik lavet fra fossile ressourcer og kan dermed måske være med til at reducere klimaaftrykket fra vores plastikforbrug (10). Ud over at det har et lavere CO2-aftryk, er der også mulighed for at genanvende biobaseret plastik, da man kan lave de samme plastiktyper som ud fra olie og gas.

Det betyder dog ikke, at bioplastik er problemfrit. Biobaseret plastik laves i langt de fleste tilfælde af første generations biomasse afgrøder, dvs. produktionen af landbrugs afgrøder som mennesker og dyr kan spise såsom majs, og det medfører øget forbrug af vand og særligt landbrugsareal, der kan fortrænge naturarealer. Her kan der også være en skjult klimaeffekt, da der kan udledes betragtelige mængder drivhusgasser fra de jorder, der nu dyrkes til produktionen af bioplast i stedet for eksempelvis at være skov (10).

Bionedbrydelig plastik

Bionedbrydelig plastik er defineret som en polymer, der kan nedbrydes gennem biologiske processer, og som kan nedbrydes af mikroorganismer. Det kan både produceres fra biomasse eller fossile kilder, og nedbrydningshastigheden varierer meget afhængigt af det miljø, som det ender i. Mens nedbrydningen kan ske hurtigt i ét miljø, kan det tage flere år i et andet miljø (9). Det er også sjældent kompostérbart, da det primært fragmenteres frem for at nedbrydes, hvilket vil sige at man blot får en masse stykker små plastik frem for nedbrydning til molekyler som kan optages af mikroorganismer i naturen. Grundet fragmenteringen af bionedbrydeligt plastik og den langsomme nedbrydning, kan det derfor omdannes til mikroplastik i miljøet (11). Bionedbrydeligt plastik egner sig ikke til genanvendelse, og det er problematisk, hvis det blandes med konventionel plastik i genanvendelsesprocessen, da det reducerer kvaliteten af det genanvendte plastikprodukt. Og da det kan være svært at kende forskel på bionedbrydeligt og ikke-bionedbrydeligt plastik, er brugen af det derfor problematisk - organisationen Plastic Change kalder det ligefrem for “en kæp i hjulet på den grønne omstilling” (12).

Komposterbar plastik

Komposterbart, biobaseret plastik henviser til, at det kan komposteres i kommercielle komposteringsanlæg og altså ikke derhjemme i haven eller i kanten af vejen (9). Den måde vi håndterer organisk affald på i Danmark er ikke kompatibel med brugen af komposterbart plastik, da processerne er fokuserede på håndtering af sidestrømme fra landbruget og organisk husholdningsaffald. Derfor sorteres al plastik ud af den organiske fraktion og brændes af, fordi det ikke kan nedbrydes i de systemer, man arbejder med i Danmark (9). Den europæiske standard for håndtering af emballage, der kan komposteres, er ikke reflekteret i den behandling af organisk affald, som der praktiseres i Danmark. Derudover mangler der standarder for komposterbar plastik i Danmark, og Miljøstyrelsen anbefaler, at al komposterbart plastik solgt i Danmark som minimum skal leve op til EU-normen (9).

Der er dog positive aspekter ved komposterbar plastik, men det forudsætter, at regulering og infrastruktur i den danske affaldshåndtering ændres, således at det kan håndteres sammen med organisk husholdningsaffald (9). Det ville f.eks. være fordelagtigt at bruge komposterbart plastik udelukkende som fødevareemballageage, da det lettere kan opsamles sammen med fødevarerester og andet organisk husholdningsaffald. Dernæst kan det komposteres på kommercielle anlæg og i sidste ende bidrage med biogas samt næringsstoffer og organisk materiale til landbruget (9). Dette ville også kunne være med til at gøre genanvendelse af plastik og organisk affald lettere, fordi der ville være mindre sammenblanding af komposterbare og ikke-komposterbare plastiktyper.

Oversigt over de forskellige plastiktyper med eksempler på hvilke produkter de kan findes i (f.eks. PET i plastik flasker) samt hvorvidt om de er genanvendelige eller bionedbrydelige (9).

• PE (polyethylene): En af de mest gængse former for plastik, som ikke er varme tolerant. Kan oftest finde i plastikposer

• Polyethylene terephthalate (PET): En af de mest gængse typer af plastik, som blandt andet bruges til emballering af fødevarer og drikkevarer såsom cola-plastikflasker

• High density polyethylene (HDPE): Har en mere kompakt struktur end PET, som gør det tykkere og stærkere end PET.

• Polypropylene (PP): PP er et mere stift plastik materiale, som er mere varmetolerant end PE og PET

• PS (Polystyrene): Meget anvendt til emballager så som plastikbægre og er nok bedre kendt som flamingo

• PLA (Polylactic acid): Er 100 procent biobaseret og kan komposteres i kommercielle komposteringsanlæg.

• PHA (polyhydroxyalkanoate): Er 100 procent biobaseret og skulle kunne nedbrydes i en lang række miljøer. Brugen af denne plastik type er ret begrænset, da det er 5-10 gange dyrere end konventionel plastik.

• PEF (polyethylefyranoate): Er 100 % biobaseret og er en meget ny type plastik, der endnu ikke produceres kommercielt. Den kan angiveligt produceres billigere end biobaseret PET og den har bedre egenskaber, når det gælder brug som fødevareemballering ift. præservering, og så er det stærkere og muliggør derfor tyndere og dermed mindre emballage.

*Ovenfor er skitseret de mest gængse typer plastik som vi møder i vores hverdag.

I vores søgen på at udvikle plastik, der ikke skaber miljøproblemer, og som ikke baseres på fossile kilder, er vi endt med en række mere eller mindre nedbrydelige plastiktyper. Udover at komplicere genanvendelsen kan de biobaserede eller komposterbare produkter være med til at skabe en misforståelse om, at plastikken kan efterlades og forgå i naturen. Modsat bioplast egner bionedbrydeligt og komposterbart plastik sig dårligt til genanvendelse og kan resultere i de samme miljøproblemer som konventionel plastik.  Det gælder især bionedbrydeligt plastik, som både Dansk Affaldsforening og Plastindustrien er kritiske overfor, fordi det reducerer kvaliteten ved genanvendelse sammen med andet plastik (9). Der er altså mange udfordringer ved at overgå til biobaserede plastikprodukter, fordi meget få er designet til genanvendelse. Komposterbart plastik kan muligvis spille en rolle som emballage til fødevarer, men den mest favorable af de tre er klart biobaseret plastik. Det skyldes, at man kan lave de præcis samme plastiktyper som af olie og gas, som vi kan genanvende ligesom konventionel plastik, men med et mindre CO2-aftryk. Men hvis plastikken skal komme fra biomasse, bliver vi nødt til at reducere vores forbrug for ikke at lægge beslag på enorme landarealer (10).

Genanvendelse i et cirkulært system: Igen og igen og...

Den største udfordring med plastik er det enorme forbrug og den meget beskedne genanvendelsesprocent på blot 9%. Den globale plastikproduktion/-forbrug vokser med 3,5-4% årligt, hvilket vil resultere i en 40% stigning i 2030 og en firedobling i 2050, såfremt væksten følger fremskrivningerne (13). Vi kommer altså ikke udenom at genanvende de plastikmaterialer, vi benytter os af i dag, for at reducere det fossile forbrug eller alternativt begrænse den mængde landbrugsareal, som ellers skulle afsættes til produktion af biobaseret plastik. Også deraf kommer udtrykket, der på engelsk lyder “reduce, reuse, recycle”, som en prioriteret rangering af den bedste måde at håndtere vores plastik ressourcer på. Altså skal vi fokusere på at reducere vores plastikforbrug, dernæst genbruge så meget som muligt og sidst genanvende det, der ikke kan genbruges.

At reducere vores forbrug og blive bedre til at genanvende vores plastikprodukter er noget vi som forbrugere kan hjælpe med til, men hvordan kan vi blive bedre til at genanvende den plastik, der ikke kan genbruges?

Ifølge DAKOFA (dansk kompetencecenter for affald og ressourcer) vurderes det største potentiale til at lukke plastikkredsløbet at være indenfor fødevareemballage af typerne PET og PE-HD (3). Som set nedenfor udgør disse to typer genanvendelig plastik allerede over halvdelen af det plastik, der indsamles fra husstande.

Når plastikaffald skal genanvendes, indsamles det først for derefter at blive renset, sorteret, og til sidst neddeles det og pelleteres til genanvendelse (3). Sorteringen sker på mekaniske sorteringsanlæg, hvor plastikken sorteres efter polymer type og farve og renses for urenheder. Den automatiske sortering kan bestå af luftstrøm separation, separation i vand, infrarød gennemlysning m.fl. og akkompagneres ofte af en manuel sortering enten før eller efter den automatiske sortering.

Der findes mange forskellige typer plastikemballage, som kan fremstilles af polymerer raffineret fra olie eller fra planter eller andet organisk. Plastik lavet af olie eller plantemateriale kan både laves til at være bionedbrydeligt eller genanvendeligt. De mange typer og den varierende kvalitet gør det sværere at genanvende plastikken (3). Derudover indeholder bionedbrydelig/kompostérbar plastik en række kemiske stoffer, som gør det muligt for mikroorganismer at nedbryde det. Denne nedbrydning er dog som tidligere nævnt, afhængig af specifikke forhold (komposteringsanlæg) og vil derfor ikke nødvendigvis blive nedbrudt i naturen. 

Hvis det sorteres sammen med normalt plastik og sendes til genanvendelse, vil de kemiske tilsætningsstoffer forringe eller ødelægge kvaliteten af den genanvendte plastik (14).

Der findes blød og hård plastik, sort, farvet, og endda plastik, der er sammensat af flere forskellige plastiktyper. Sammensatte plastikmaterialer kan i dag kun genanvendes i meget begrænset omfang, mens rene plastikmaterialer i praksis kan genanvendes op til 10 gange (i teorien kunne man gøre det uendeligt, men eftersom produkterne forurenes, er det ikke muligt) (15, 16).

Alt det hårde plastik der indsamles, bliver sendt til Tyskland til genanvendelse. Tal fra juli 2019 viser desværre, at kun 44% af det husstandsindsamlede hårde plastik er rent plastik, som er egnet til genanvendelse (15). Sorteringsanlæggene i Tyskland garanterer at genanvende 75% af det rene plastik, og dermed er den samlede genanvendelsesprocent af det indsamlede plastik kun 33%, og det resterende bliver frasorteret og brændt af (3,15). Samlet set genanvendes altså kun 14% af alt sorterede hårde plastik, der bruges i Danmark.

Der er altså mange aspekter af vores nuværende produktion og forbrug, der besværliggør genanvendelse. Vi har brug for smartere måder at genanvende plastik på, hvor man ‘upcycler’ det til eksempelvis fødevareemballage i toppen af plastik hierarkiet i stedet for at ‘downcycle’ plasten, dvs. at genanvende produkterne uden at forringe plastikkens kvalitet og egenskaber til fx brændsel.

I lang tid har man brugt mekanisk genanvendelse, hvor plastikaffaldet sorteres, renses og smeltes om til nye produkter. Men plastikken kan kun genanvendes et begrænset antal gange med denne metode pga. forurening med andre stoffer. Derimod kan kemisk genanvendelse, som enten bygger på varme- eller enzymbehandling til at nedbryde polymererne til deres enkelte bestanddele (depolymerisere) og sammensætte dem på ny i nye polymerer, være med til at forlænge levetiden af vores plastik og endda forbedre kvaliteten af det genanvendte plastik (17). Lavpraktisk har man fundet ud af, at der findes bakterier og svampe, som producerer enzymer, der kan nedbryde polymererne til monomerer, som så kan sammensættes til nye rene plastikprodukter. Ved denne fremgangsmåde kan man altså bedre undgå forurening af de genanvendte plastikprodukter og dermed undgå, at kvaliteten af det genanvendte plastik forringes (downcycling).

Selvom teknologien tilbyder os løsninger, der kan gøre genanvendelsen bedre, vil der stadig gå noget tid før, den kan konkurrere med mekanisk genanvendelse på pris (4). Det er hovedsageligt fordi, at man endnu ikke har udviklet enzymer med en høj nok katalytisk aktivitet (18). For at forstå, hvad katalytisk aktivitet er, kan vi se enzymer ligesom en saks, der kun kan klippe i bestemte polymerer/plastik molekyler, og katalytisk aktivitet er altså saksens hastighed hvormed den kan klippe polymerer op i mindre stykker. Med udvikling af enzymer med en højere katalytisk aktivitet, kan vi altså gøre genanvendelsen bedre og nærme os et mere lukket kredsløb for vores plastik ressource.

Kemisk genanvendelse må ikke forveksles med kemisk genindvinding, som er en process, hvor plastikken laves om til brændsel, og som vurderes at være sammenligneligt med energiudnyttelse på et forbrændingsanlæg (19).

Hvornår kemisk genanvendelse kan konkurrere med de traditionelle metoder er svært at spå om, men de stigende mængder plastikaffald, der indsamles både i Danmark og resten af verden, kan være med til at understøtte udvikling og vækst i sektoren. Globalt set estimeres markedet for genanvendelse af plastik at vokse med 5,4% om året frem mod 2025 (18).

Sammen kan vi skabe et cirkulært og mere bæredygtigt system

Forbrugerne, politikerne, virksomhederne, du og jeg - vi har alle et ansvar for at skabe et så cirkulært system som muligt, hvor mængden af emballage, der skal produceres, og som bliver brændt af gøres mindre, fordi vi formår at genanvende den plastik, vi allerede har, bedre. Der er både brug for nogle store ændringer på strukturelt niveau såsom teknologiudvikling og politiske samarbejder mellem det private og det offentlige for at sikre, at vi bruger færre plasttyper og at disse kan genanvendes. Men du kan som forbruger og borger være med til at lukke plastik kredsløbet og reducere forbruget af plast ved at

• Stille krav til producenter om, at genanvendelse tænkes ind i emballagedesign eksempelvis ved at emballagen består af ét materiale, eller at forskellige materialer kan skilles ad

• Stille krav til dine lokalpolitikere om, at alle i din kommune skal have nem adgang til at affaldssortere

• Sortere så meget du kan og opsøg information om korrekt sortering på din kommunes hjemmeside. Jo mere ren plastik der indsamles til genanvendelse, jo billigere bliver det at investere i bedre genanvendelses teknologi

Så der altså ingen tvivl om, at du som forbruger kan være med til at lukke plastikkredsløbet og reducere vores forbrug. Men vi kommer heller ikke udenom, at der er behov for, at der gøres noget ved antallet og kompleksiteten af de plastikprodukter, der produceres, således at det faktisk bliver muligt både som forbruger og genanvendelsesvirksomhed at genbruge plastikken.

Heldigvis går det i den rigtige retning. Ifølge de nyeste tal for affaldsstatistik og emballageforsyning fra Miljøstyrelsen blev der i 2017 brugt 201.000 tons plastikemballage i Danmark, mens der i samme år blev indsamlet 84.000 tons plastikemballage affald (8). Det vil sige, at vi indsamler godt 42% af den plastikemballage, vi forbruger. Selvom der stadig er plads til forbedring, er det klart en forbedring sammenlignet med 31% i 2014. Til sammenligning genanvendes 33% af al plastikemballage i Europa, hvilket er en fordobling siden 2006 (7).

Vil du selv være med til at påvirke, hvordan vi skaber fremtidens bæredygtige emballagesystem? Så mød op til Frejs debatevent den 22. Oktober i Aarhus. Her samles nogle af landets vigtigste og klogeste profiler nemlig til en konstruktiv dialog om de kommende års udviking.

Kildehenvisninger

1. https://advances.sciencemag.org/content/3/7/e1700782

2. Keoleian et al. (2018). Mapping the Influence of Food Waste in Food Packaging Environmental Performance Assessments.

3. https://dakofa.dk/vidensbank/plast/#:~:text=Genanvendelse%20af%20plast,plastemballagen%20fra%20husholdninger%20til%20genanvendelse.

4. https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20190321IPR32111/parliament-seals-ban-on-throwaway-plastics-by-202

5. Guillard, et al. (2018). The Next Generation of Sustainable Food Packaging to Preserve Our Environment in a Circular Economy Context, Frontiers in Nutrition, 5 (December), pp. 1–13. doi: 10.3389/fnut.2018.00121.

6. Teknologisk Institut medlemsinformation nr. 6 december 2018. Hvorfor er det vigtigere at mindske madspildet?, side 14.

7. https://www.plasticseurope.org/application/files/1115/7236/4388/FINAL_web_version_Plastics_the_facts2019_14102019.pdf

8. Miljøstyrelsens affaldsstatistik 2017: https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/09/978-87-7038-109-3.pdf

9. Hann, S., Scholes, R., Lee, T., Ettlinger, S., Jørgensen, H. (2020). Biobased and biodegradable plastics in Denmark, Environmental project No 2125. The Danish Environmental Protection agency. doi: 10.1007/978-3-319-68255-6_103.

10. Brizga, J., Hubacek, K. and Feng, K. (2020). The Unintended Side Effects of Bioplastics: Carbon, Land, and Water Footprints, One Earth. Elsevier Inc., 3(1), pp. 45–53. doi: 10.1016/j.oneear.2020.06.016.

11. Napper, I. E. and Thompson, R. C. (2019). Environmental Deterioration of Biodegradable, Oxo-biodegradable, Compostable, and Conventional Plastic Carrier Bags in the Sea, Soil, and Open-Air over a 3-Year Period, Environmental Science and Technology, 53(9), pp. 4775–4783. doi: 10.1021/acs.est.8b06984.

12. https://plasticchange.dk/videnscenter/bionedbrydelig-plastik-er-en-kaep-i-hjulet-for-en-groen-omstilling/

13. https://plasticchange.dk/videnscenter/kemisk-genanvendelse

14. https://plasticchange.dk/videnscenter/bionedbrydelig-plastik-er-en-kaep-i-hjulet-for-en-groen-omstilling/https://plasticchange.dk/videnscenter/bionedbrydelig-plastik-er-en-kaep-i-hjulet-for-en-groen-omstilling/

15. https://affaldplus.dk/da/plast-og-genanvendelse

16. https://www.stenarecycling.dk/baredygtig-genvinding/materialegenvinding/genbrug-af-plastik/

17. Taniguchi, I. et al. (2019). Biodegradation of PET: Current Status and Application Aspects, ACS Catalysis. American Chemical Society, 9(5), pp. 4089–4105. doi: 10.1021/acscatal.8b05171.

18. https://www.bccresearch.com/market-research/plastics/plastics-recycling-global-markets.html#:~:text=The%20global%20market%20for%20plastics,the%20period%20of%202018%2D2023.

19. https://genanvend.mst.dk/media/189546/affaldplus-plastgenanvendelse-notat-2017.pdf