Proteiner
Hvordan ser fremtidens bøf
og pålæg ud?
Græsprotein, plantebøf, cellebaseret kød, bakterier, orme og søstjerner - der er mange nye påfund til, hvad vi i morgen kan putte på vores tallerken. Men hvad gemmer sig bag alternativerne til den velkendt bøf bearnaise - og er det overhovedet realistisk, vi kommer til at spise de nye proteinkilder?
Vi har kigget ind i spåkuglen, så du kan blive klogere på fremtidens protein.
God fornøjelse!
Explainer
En bøf med fritter er så lækkert, men det fylder desværre lidt meget i klimaregnskabet. Kan en laboratorie-bøf i din burger være løsningen?
Podcast
Grønt protein - det nye sort? Vi har besøgt tre forskere, som gør os meget klogere på proteiner fra græs, og hvordan det måske kan være en cirkulær løsning på vores protein-problemer.
Debatevent
Proteiner er kroppens byggesten, og vi kan ikke undvære dem. Men hvorfra finder vi fremtidens bæredygtige proteinkilder? Bliver det et kvantespring mod protein 2.0?
Longread
Hvis du har lyst til at nørde videre, så dyk ned i vores longread omkring teknologiske løsninger på fremtidens bæredygtige proteiner.
Explainer: Skal der
laboratorie-bøf i din burger?
En bøf med fritter er bare SÅ lækkert. Men det fylder desværre lidt meget i klimaregnskabet - og du er jo en bevidst forbruger - ikke sandt? Måske vi har fundet løsningen, så du stadig kan nyde en saftig burger med god samvittighed. En gruppe forskere har nemlig fundet en måde at lave bøffer af muskelstamceller i et laboratorie!
Se videoen og bliv klogere på, om der i fremtiden skal laboratorie-bøf i din burger?
Podcast: Grønt protein - det nye sort?
Vi er taget til den lille by Foulum i Midtjylland for at besøge tre forskere, der ved rigtig meget om græs, proteiner og cirkulær økonomi. Lyt med, og bliv klogere på hvorfor proteiner fra græs giver så god mening i en bæredygtig fremtid.
Du kan finde alle afsnit på din iPhone, på Spreaker eller i din yndlings podcast-app under “Frejs Fødevarefrekvens”.
Bliv en sand planteprotein mester!
Quorn, tempeh, seitan og tofu. Måske har du hørt ordene før, eller måske er det første gang du hører dem.
Planteproteinriget er stort, men det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal bruge de alternative proteiner.
Derfor har vi lavet en lille guide, med opskrifter, næring og proteinkvalitet, så du kan blive en sand planteprotein mester!
Infografik: Skarpeste citater fra paneldeltagere til debateventet “Protein 2.0”
Longread: Fremtidens proteiner
Læsevejledning
Dette longread giver en indflyvning til udfordringerne ved fødevaresystemets produktion og forbrug af proteinrige fødevarer samt et kvalificeret bud på, hvordan nye teknologier kan skabe fremtidens bæredygtige produktion af protein til både foder og humant konsum.
Udfordringer i et globalt perspektiv
Verdens stigende befolkning kombineret med en øget efterspørgsel på animalske produkter, som i mange lande er en vigtig kilde til protein, har store effekter på klodens biodiversitet, klimapåvirkning og miljøtilstand. Det har allerede resulteret i rydning af enorme skovområder og et stort udslip af drivhusgasser (DHG) er nogle af de konsekvenser, som forværres, hvis det ikke lykkes at finde alternative måder at producere protein på. Fortsætter den nuværende udvikling frem mod 2050, vil det kræve en forøgelse af det globale landbrugsareal på to gange Indiens størrelse, og landbrugets DHG-udledning vil være næsten tre gange større, end den burde, for at vi som verdenssamfund kan nå målet om at holde kodens temperaturstigning på under 1,5-2℃ i år 2100 (1).
Landbruget optager 71% af Jordens samlede, beboelige landareal. Over 75% af landbrugsarealet bruges til husdyr og dyrkning af foder men producerer kun 18% af verdens kalorier og 37% af det totale protein (2).
Figur 1: Udvikling i anvendelsen af Jordens landareal i perioden år 100 – 2016. Kilde: Our World in Data
Det at landbruget fylder så stor en del af klodens landareal, har naturligvis tilhørende store konsekvenser. Klodens ni planetære grænser er en udbredt måde at opgøre disse på, og her er landbruget den primære driver bag fire af de fem grænser, som enten er overskredet eller i stigende risiko for at overskrides. Det gælder bl.a. tabet af biodiversitet og ændring i arealanvendelse (3).
At produktionen af fødevarer belaster kloden så voldsomt, skal dog forstås som et system, der i høj grad afhænger af vi forbrugeres efterspørgsel på typer af mad, som er meget ressourcetunge. Vi danskere ligger blandt de ti mest klimatunge befolkninger i verden, og af vores årlige udledning på 17 ton CO2-ækv., udgør vores mad i hjemmet (4) næsten 20%. Vores smag for kød, ost, mælk, snacks, sodavand og alkohol står for ca. 85% af madens klimaaftryk (5).
Podcast, explainer-video og longread om proteiner og teknologi er produceret med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Læs mere om projektet her.
